KV21 – Debat: Boligsocial indsats lykkes kun gennem lokalt og positivt samarbejde

20. oktober 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Søren Østergaard, Fælleslisten, skriver:

Jobcenteret er nu flyttet ud i de udsatte boligområder, nærmere betegnet Stenbjergparken.

Det er et godt initiativ, som Fælleslisten kun kan byde velkommen. Vi mener, problemer løses bedst lokalt. Ikke på rådhuset eller andre kommunale adresser, men i lokalområdet hvor borgerne er og har deres hverdag.

Jo mere ressourcerne kommer ud i Nørager, Søstjernevej og Stenbjergparken, jo mere man er på gaden og i direkte kontakt med det daglige liv, jo nemmere er det at få en tillidsfuld kontakt med borgerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og der er mange måder at skabe kontakt på.

Jobcentrets nye lokale tilstedeværelse er en af dem, men herudover er der en bred pallette at vælge fra.

Gadeplansmedarbejdere til de unge, beboerrådgivere og sociale viceværter til de voksne og lokale klubber og mødesteder, hvor der kan skabes uformel kontakt – ikke ‘kommune til borger’, men menneske til menneske.

At vinde tillid tager tid og det er her, tålmodigheden bliver sat på prøve. Man vil støde på modstand og tilbageslag, og så er det bare at holde ved og vedblive at søge det positive samarbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fælleslisten mener hele den kontaktskabende pallette tages i brug – også efter de bebudede udflytninger er sket.

Jeg kunne personligt ønske, at Sønderborg Kommune for mange år siden havde lagt en massiv boligsocial indsats ud i boligområderne og vel at mærke var blevet der. Så havde tingene måske set anderledes ud.

Fælleslisten vil hilse alle gode og borgernære initiativer i de berørte områder velkommen.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder på SønderborgNYT TV her.

29. april 2024 Gråsten, Samfund

Stop for salg af startnumre til Oldtimerløbet

29. april 2024 Gråsten

Forhåndsinteressen for at være med i årets Oldtimerløb i Gråsten den 25. maj er så stor, at Lions Broager-Gråsten i dag, mandag, har måttet stoppe for salget af startnumre til biler. ”Vi har fortsat enkelte pladser til andre køretøjer end biler, f.eks. motorcykler og knallerter. Men bilerne fylder nu den plads, der er – så […]

Læs mere...