Byrådskandidat Stine Duus Petersen, Fælleslisten, skriver:
Vi har i de seneste dage hørt meget om udbuddet på Ældreplejen. Danske Diakoner tabte udbuddet, fordi de var for dyre. Jeg er helt med på, at der skal være penge i kommunens husholdningsbudget til, at kunne betale for ældreplejen og private aktører skal naturligvis ikke bare kunne skrue prisen op og tjene på behov.
Men når det er sagt, så håber jeg ikke, kommunen i deres beslutninger alene har kigget på økonomi, men også på hvad der er godt for den enkelte borger. Er det i borgerens interesse, at de nu skal skifte til helt ny leverandør på ydelser og have nye ansigter i huset?
Er det i borgerens interesse at have medarbejdere der med lynets hast kommer inden døre for at hjælpe med toiletbesøg, der i øvrigt kun må tage 10 minutter. Ingen hård mave her Hr. Olsen, det har vi ikke tid til, kommunen skal spare!
Det er hårdt sat op og hamrende generaliserende, det ved jeg. Men jeg kan frygte at mange af os, der i dag er friske og unge glemmer, at vi en dag selv bliver gamle og plejekrævende. Derudover skal vi også have i mente, at vi her i kommunen har langt flere ældre over 60 år end landsgennemsnittet, hvorfor plejesektoren kun får behov for endnu flere hænder og hjælp på sigt. Læg hertil at vi mangler de yngre generationer, som på sigt gerne skulle kunne passe på de ældre. En flaskehals denne udbudsbeslutning næppe hjælper på.
Så måske er det i et samlet driftsbudget på 784 millioner kroner på seniorområdet blot er en dråbe i vandet at afsætte 3,8 millioner ekstra? Jeg ved det desværre ikke. Men som borger bliver jeg bekymret.
De ældre mennesker på plejehjem og de plejekrævende, der stadig bor i egen bolig, er dem før os, der byggede Sønderborg, stod i brugsen, da vi var små, passede os, da vi gik i børnehave og måske der også er en politiker eller to, som sørgede for, at kommunen løb rundt på bedste beskub.
Spørgsmålet er nu, om CaRas kan mønstre at finde de fornødne medarbejdere til det øget arbejde, de nu står overfor, når man tænker på, at branchen i forvejen er tyndslidt, har med medarbejdere, der siger op på stribe, fordi de ikke føler, de kan udføre det arbejde de ønsker. Vil de medarbejdere, der arbejder for Danske Diakoner i dag blot finde nyt arbejde enten i den kommunale pleje eller hos CaRas? Eller mister vi dem til andre brancher, fordi de har givet op?
Jeg er i øvrigt ikke i tvivl om, at de SSAer og SOSUer, der går på arbejde hver dag, yder et fantastisk stykke arbejde indenfor de rammer, de har. Jeg kunne dog godt tænke mig, at vi gjorde op med de rammer, får kigget på det, vi byder de ældre og får givet dem en værdig alderdom, som vi selv ville ønske den.
Kun tiden vil vise, om besparelsen har været god for kommunens borgere eller ej.
