KV21 – Debat: God ledelse starter i Byrådet

5. november 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Didde Lauritzen, Socialdemokratiet, skriver:

Igennem de seneste uger har man fra den selverklærede ”blå blok” i fælles valgprogrammer, på sociale medier og i læserbreve, kunnet læse udtalelser som ”der mangler ikke ressourcer i handicapforvaltningen, der mangler et andet menneskesyn”, ”vi har områder hvor vi endnu ikke har fundet de rigtige ledere” og senest læser jeg i dag fra venstre at ”det ikke er alle ledere der har det der skal til” og ”nogle af de varme hænder er ikke varme nok”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Naturligvis skal vi turde tale om det der ikke fungerer. Det oplever jeg også at vi i høj grad gør i byrådet- der hvor det hører hjemme. I de relevante udvalg og i samarbejde med forvaltningen. Ikke på SoMe eller i avisen og i valgprogrammer, hvor medarbejderne ikke selv kommer til orde og bare kan sidde og gætte på om det nu er dem pilen peger på.

Jeg kan oplyse at Venstre aldrig i de udvalg hvor jeg sidder, har rejst bekymring omkring vores ledere eller medarbejdernes kropstemperatur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når vi som politikere bliver kontaktet angående bekymrende forhold i organisationen, så tager vi det dybt seriøst og bringer det til direktionen, som laver en redegørelse og iværksætter de handlinger der skal til.

‘Hvis kommunen bare var drevet mere som en privat virksomhed’- et mantra som jeg ofte hører fra de borgerlige partier.. Men i hvilken privat virksomhed ville den øverste ledelse/bestyrelsen offentligt proklamere at deres medarbejdere ikke gør det godt nok, har et forkert menneskesyn eller at der skal fyres ledere som er for dårlige? Det er ødelæggende for arbejdsmiljøet og for muligheden for at rekruttere de dygtige medarbejdere vi gerne vil have.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medarbejderne knokler hver eneste dag, man forstår slet ikke hvad de indimellem står model til, før man har oplevet det, alene fordi de har valgt at arbejde i en kommunal organisation.

Så hermed en opfordring til at man godt kan diskutere politiske visioner, forslag til forbedringer og gode ideer- og samtidig udvise respekt for de medarbejdere som ikke har bedt om at være en del af den lokale valgkamp, og som sørger for at Sønderborg kommune fortsat fungerer, imens vi politikere hænger i lygtepælene og de politiske overbud florerer.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg kommune skal vi have ledelse af høj kvalitet- god og respektfuld ledelse starter i byrådet!

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Kommende Netto-byggeri skal gennem en miljøvurdering

1. maj 2024 Politik

Salling Group ønsker at opføre og drive en Netto-butik ved Porten i Sønderborg. Projektet medfører  foruden opførelse og drift af butikken anlæg af p-pladser, to pyloner samt udvidelse af et eksisterende vejkryds på Aabenraavej/Alssundvej med en venstresvingsbane. Projektet har været i høring og på baggrund af de indkomne høringssvar har bygherre bedt om, der laves […]

Læs mere...