KV21 – Debat: Hvorfor er Lavensby blevet genvej for tung trafik til Nordals

1. november 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Spidskandidat Jørgen Jørgensen, SF, skriver:

Det har været dejligt stille i Lavensby i de seneste par måneder. Man har kunnet gå tur med sin kæreste, sin hund eller sin barnevogn, uden at skulle springe for livet. Godt nok har byen på det seneste været gravet op og der er blevet lagt fjernvarmerør ned i vejen og ind i husene, men det får en ende, og vi kommer jo til varme os på fjernvarmen i den kolde vinter.

Noget helt andet, som vi beboere frygter, når vejene igen er lavet, er en tilbagevenden af den meget tunge trafik, som belaster livet og trafiksikkerheden i Lavensby. Vi tænker her ikke på den trafik, som skyldes landsbyens egne beboere og virksomheder, men vi tænker på den gennemgående tunge trafik, der skal til den nordlige ende af Nordals.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lavensby er i den sammenhæng en flaskehals, med meget smalle veje og mange farlige sving. Jævnligt opstår der farefulde situationer, når store lastbiler mødes og må bakke for at give hinanden plads til at komme forbi. Vejens beskaffenhed er et kapitel for sig. På visse strækninger har trafikken selv udvidet vejen ved inddrage vejrabatten. Og fra Lavensby til Pøl har den tunge trafik skamferet vejen i en sådan grad, at man finder sig selv køre bil eller cykle i slalom.

De kommunale myndigheder og ansvarlige politikere har hidtil vendt det døve øre til. Beboerforeningen har fremsendt adskillige løsningsforslag, som er endt i syltekrukken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men hvorfor er Lavensby endt som genvej for den tunge trafik til den nordlige del af Als?

Det er den, fordi der ikke i Nordborg er lavet en løsning på trafikken til Købingsmark, Augustenhof og Pøl. Helt tilbage i den gamle Nordborg kommunes tid lå der 2-3 løsningsforslag ,som alle er endt i syltekrukken.

Det er på tide nogen i Byrådet tager sig sammen og endelig langt om længe gennemfører forslaget om en aflastningsvej bagom Kvickly ned til Skomagergade. Kigger man på skilteskoven i lygtepælene i disse dage, er der mange håbefulde kandidater, der gerne vil i byrådet. Men vil de også gøre noget for Nordals, så er her en oplagt chance.

Artiklen fortsætter under annoncen

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.