KV21 – Debat: Kan vi vælge politikere der vil demokrati?

8. november 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Kim Løndal, Sønderborg, skriver: 

I alle publikationer fra kommunen fortælles, at man skal inddrage befolkningen i beslutningerne. Det gælder i visions-, kommune- og i lokalplaner, – hvis altså de er udgivet af forvaltningen selv. Når investorer laver visionsplaner, gælder helt andre regler!

Når man så deltager i offentlige møder, bliver der sjældent ført referat eller taget notater, i bedste fald bliver man gruppeinddelt, bedt om at skrive ønskerne, på Post-it lapper i forskellige farver, som, nogle gange, efterfølgende bliver indsamlet, blot for at blive kasseret. Det er indtrykket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Høringssvar til planer, der er klar til politisk vedtagelse, eller ’anbragt i pipelinen’, fører sjældent til andet, end at der bliver flyttet et komma, i bedste fald taget lidt af højden eller farven ændret. Ønsker til planer, der er i proces, tages ilde op i forvaltningen og indignerede politikere, der jo tjener investor og ikke den befolkning, der skal leve med planen.

Efter at have deltaget i bestyrelsesarbejde i en forening med interesse i byens udvikling, men også dens bevarelse, er det trist at måtte erkende, at demokratiets spilleregler her, kun gælder byrødder, og kun shitstorms på sociale medier, synes at have effekt for politikerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et læserbrev: “Din forvaltning du’er ikke, Erik Lauritzen”, førte dog straks til et møde. Tak for det borgmester.

Udvalgene ønsker ikke en indblanding, hverken før, under eller efter udvalgsmøder. Og man får det indtryk at, de der er valgt, nok alene skal vide… og ingen skal blande sig i deres arbejde.

Skriftlige henvendelser besvares ikke. Har kommunens fælles-postkasse et spamfilter for irriterede borgere/grupper?

Eller man kommer til at ’tabe mails mellem stole’, som vi også har hørt en gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi erkender at der ligger et stort arbejde i, at være en del af et byråd, men med aflønnede for- og næstformænd kan man vel godt regne med en vis form for ’betjening’, af befolkningens ønsker og forslag?

Det kunne jo være, at det medførte visioner, færre protester, borgerinddragelse eller måske genvalg.

Hvis I ikke ønsker borgerinddragelse, så bed kommunikationskontoret, reklamebureauet, eller forvaltningen der laver reklamen/planen, om at skrive det, tak.

Så ved vi, at I alene nok ved bedre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...