KV21 – Debat: Klimaomstilling skal tænkes ind i kommunalplanerne

21. oktober 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Spidskandidat Jesper Esbensen, Konservative, skriver: 

Sønderborg Kommunes fremtidige CO2-neutrale energisystem og omstillingen til det kræver en strategisk og langsigtet planlægning.

Langsigtet fordi vi gerne skal være i stand til at slide de eksisterende anlæg op og så være klar med de nye, så omkostningerne ved omstillingen bliver mindst mulige.

Strategisk fordi der er nogle fysiske sammenhænge, der udnyttet rigtigt kan give store forretningsmæssige fordele til de virksomheder, vi forestiller os, kan udvikle sig med omstillingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mest omtalt er nok Power2X, hvor man omdanner strøm til flydende brændstoffer, som f.eks. flybrændstof. De processer der ligger bag produktionen vil udvikle store mængder af varme og kan den bruges i fjernvarmenettet til opvarmning. At begge dele kan sælges, varmen og brændstoffet, vil give virksomhederne en konkurrencemæssig fordel frem for dem, der sender varmen ud til spurvene.

Derfor er områderne omkring de eksisterende fjernvarmeanlæg kandidater til en fremtidig CO2-neutral produktion. Det bør indgå i kommunens plan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi kommer også til at rejse mere skov og vi har nogle grimme biogasanlæg, der skal gemmes væk. Det ville være ønskeligt at rejse skovene omkring biogasanlæggene, så vi ikke skal se på dem.

Vi skal have flere solceller, men de bliver ofte lagt på god landbrugsjord. I stedet skal de op på de store hustage, over parkeringspladser og over lavbundsjorde. Jeg mener, at klimaomstillingen i langt højere grad end i dag skal tænkes ind i kommuneplanen.

Så kan vi diskutere planen ordentligt og undgå en placering som f.eks. Kværs’ biogasanlæg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal have en pæn, CO2-neutral kommune med nye spændende arbejdspladser.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder på SønderborgNYT TV her.

19. marts 2024 REGIONALT, Samfund

Grænseovergangen i Kruså lukkes i fire timer

19. marts 2024 REGIONALT

I Kruså vil grænseovergangen være helt lukket i nordgående retning fra onsdag morgen og omkring fire timer frem. Det skyldes, at teltdugen ved grænseovergangen skal skiftesEfter planen lukkes der fra klokken 9 indtil arbejdet forventes afsluttet ved 13-tiden. I Padborg lukkes der ikke helt, når teltdugen udskiftes torsdag formiddag, men der kan forventes mindre kø […]

Læs mere...