KV21 – Debat: Kommunen skal blive en bedre kunde

5. september 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Spidskandidat Jesper Højmark Esbensen, Konservative, skriver: 

I et debatindlæg efterlyser Bjarne Eliasen fra SF kvalitetskontrol med udliciterede opgave efter en cykletur på Als. Den konklusion kan jeg tilslutte mig. Jeg har hørt om andre steder, hvor kommunen har lagt opgaver ud uden, at de er blevet tilfredse med de privates løsning af opgaven.

Men i modsætning til Eliasen, der ønsker at det er kommunen, der skal etablere og vedligeholde cykelstierne, så er jeg klart af den holdning, at kommunen skal blive dygtigere til at gøre sine indkøb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen skal blive en bedre kunde.

SF’eren mener ikke, at private kan udføre opgaven billigere end det offentlige og at alle burde kunne indse det, fordi en privat virksomhed skal give overskud. Så hvis han er konsekvent, så har han selv både har konstrueret og bygget den cykel ,han cykler rundt på, bygget det hus han bor i og selv fremstillet den bil han måske kører i. Det ville være billigere og han ville få alle sine ønsker opfyldt.

Sådan er det selvfølgeligt ikke, fordi vores velfærd er baseret på, at vi alle specialisere os i det, vi brænder for og har evner for. En virksomhed kan ikke tage mere end konkurrenten for et tilsvarende produkt. Så hvis man ikke har gode ideer, evner at organisere sig bedre eller yder en ekstra indsats, så er der intet overskud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så går man konkurs eller mister sin kunde.

Det er mit indtryk at kommunen har svært ved at håndtere indkøb af mere komplekse opgave. Og det er også Elisasens konklusion. Der er relativt enkelt at købe en billig liter mælk. Men pleje af ældre eller en cykelsti kan være anderledes vanskelig.

Når store virksomheder benytter sig af underleverandører, kan de sjældent købe standardkomponenter. De indgår ofte i et længerevarende samarbejde om produktets udformning, leveringstidspunkter, kvantum og andre kvalitetskrav. De har strategiske beslutninger om at have flere leverandører, så man kan garantere en forsyningssikkerhed og sikre en vis konkurrence på opgaverne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mht. til cykelstierne og deres vedligeholdelse kunne man f.eks. gøre, som man har gjort ved motorveje. Indgå en lang kontrakt om levering af motorvej og efterfølgende vedligehold i en årrække. På den måde sikrer man sig at cykelstien blive bygget, så den holder og at den er vedligeholdt.

Kompetencerne findes i vid udstrækning i området, fordi vi har store virksomheder, der håndterer underleverandører. Jeg mener, at vi skal have uddannet flere af kommunens medarbejdere i, hvordan man er en god kunde, der kan sikre, at man får det, man har bestilt, som kan indgå i en dialog med leverandøren og kvalitet og pris.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og gode kritiske kunder er guld værd for virksomhederne – de er nemlig med til at udvikle virksomheden og virksomhedens produkter.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...