KV21- Debat: Konservative har opskriften på at tiltrække tilflyttere

8. november 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Jens Liebe-Lindgreen, Konservative, skriver:

Vi skal have vendt den negative befolkningsudviklingen i vores kommune.  Det skal vi blandt andet, gøre ved at oplandet til Sønderborg by skal være mere attraktivt for tilflyttere.

Det vil sige styrke potentielle tilflytteres opfattelse af Sønderborg Kommune som en helstøbt kommune, der vægter Sønderborg by og landdistrikterne lige.

En ting vi skal gøre er, at gøre det attraktivt for børnefamilier at flytte til kommunens yderområder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan blandt opnås ved at pengene følger barnet og ved at ligestille de private pasningsordninger med de kommunale.  Det vil give børnefamilierne valgfrihed og tryghed.

Hertil skal folkeskolerne styrkes både på det faglige område og på de fysiske rammer.  Specielt det sidste lader meget tilbage at ønske.

Samtidig med en styrkelse af folkeskolen, skal vi som kommune også understøtte de friskoler der er skudt op som følge af skolelukninger.

Kun på denne måde kan vi tilbyde vores børnefamilier et frit valg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal også øge udbuddet af uddannelsesmuligheder i kommunen, blandt andet ved at kunne tilbyde nye linjer på universitet blandt andet indenfor bæredygtigt landbrug.

Nu tænker jeg så på, at flertalsgruppen med Socialdemokraterne og Slesvigsk parti som rorgængere, har siddet i byrådet i otte år og hver gang der er kommunalvalg har de sagt, at nu vil de gøre noget for at øge tilflytningen til kommunen.

Men hvad er der sket i de 8 år? Befolkningstallet er gået fra cirka 76.000 i 2013, til cirka 74.000 i 2021.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvordan kan vi så tro på, at fire år mere med den nuværende flertalsgruppe, kan ændre noget, når de ikke har evnet det de seneste otte år?

Hvis vi skal have forandring, skal vi have et magtskifte i Sønderborg – med nye personer der ser på tingene med friske øjne.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...