KV21 – Debat: Liberal Alliance reagerer på Erik Lorenzens debatindlæg

Arkivfoto
Arkivfoto
1. november 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Lokalformand Dorthe Wildt Nielsen, Liberal Alliance, skriver:

I et indlæg her på SønderborgNYT under overskriften ’Hvad har Venstre gjort for folkeskolerne i Sønderborg’, refererer byrådskandidat Erik Lorenzen fra Socialdemokratiet fra det debatmøde om kommunens folkeskoler, som blev holdt i torsdags. Det virker ikke som om, han selv deltog i det møde, han skriver om.

Det var overtegnede fra Liberal Alliance, der i mine indledende to minutter fortalte, hvordan det skar i mit underviserhjerte, at så mange går ud af folkeskolen – også i Sønderborg Kommune – uden basale færdigheder i blandt andet dansk og matematik. Jeg fremdrog kommunens egen statistik, der viste, at kun 29 ud af 119 årgange læste/regnede godt nok på vore folkeskoler, sidst det blev gjort op. Det er ikke til at bære, at blot var endnu værre to år i forvejen!

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lorenzens hævder, at de borgerlige debattører talte folkeskolen ned – det var ingenlunde tilfældet, hvilket blev italesat på mødet – der var da heller ingen, der kunne give nogle eksempler.

Erik Lorenzens ærinde er, at det er Venstres skyld, siden de har haft formandskabet i det tilhørende udvalg. Næh Erik Lorenzen: Socialdemokratiet har siddet på magten i vores kommune i otte år, så hovedansvaret – det er jeres. Jeg er klar over, at jeres repræsentant på mødet blev pikeret over, at jeg også nævnte, at der var hjælp på vej fra uventet kant, idet Dansk Socialdemokratisk Ungdom har fremsat en tese om, at alle unge skal lære at læse, skrive og regne! Vi har brug for et borgerligt flertal efter valget – ellers bliver det bare mere af det samme, som socialdemokraterne jo også selv lover.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lorenzen stiller endeligt et retorisk spørgsmål: Hvilken interesse har de borgerlige partier for at udvikle folkets skole, når de ikke selv vil bruge den?

Jeg svarer gerne på LA Sønderborgs vegne: Det har vi en kæmpe interesse i! Vi ønsker, for alle kommunens børn og unge, at de får et så godt fagligt og dannelsesmæssigt afsæt fra grundskolen som overhovedet muligt, så de kan tage ansvar og selv vælge deres vej i livet.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...