KV21 – Debat: Socialdemokratiet arbejder for at få en ASF-uddannelse til Sønderborg

29. oktober 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Borgmester og borgmesterkandidat Erik Lauritzen, Socialdemokratiet, skriver:

Vi har igennem de seneste otte år oparbejdet et stærkt samarbejde med områdets ungdomsuddannelser. Det indebærer blandt andet, at jeg selv og forvaltningen jævnligt besøger institutionerne og taler med dem om udfordringer, udviklingsmuligheder og hvordan vi kan udvide vores samarbejde.

På de seneste møder før sommerferien, var der stor interesse for at være med til at oprette en såkaldt ASF -autisme-spektrum-forstyrrelses-uddannelse på én af de eksisterende ungdomsuddannelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er rundt om i landet oprettet 13 klasser på de gymnasiale uddannelser til unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser, ASF-klasser. For at kunne tilbyde særlige støttefunktioner for eleverne, er der tale om små klasser på op til 12 elever.

I dag er den nærmeste ASF-uddannelse placeret i Aabenraa.

Jeg har været i dialog med mine gode partikollegaer i regeringen om muligheden for at etablere en ASF-uddannelse i Sønderborg og er blevet opfordret til at indsende en ansøgning til ministeriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan en uddannelse ser vi i Socialdemokratiet en stor mulighed i, vi har et stigende antal unge i målgruppen og vi har igennem den seneste valgperiode arbejdet med netop det område både i vores folkeskole, hvor vi blandt andet er ved at implementere den såkaldte ”NEST-tilgang” og i ungecenteret.

Igennem den kommunale ungeindsats har vi sat et arbejde i gang for at forbedre overgangen imellem ungeforvaltningen og social og senior/beskæftigelsesafdelingen og for at styrke indsatsen for at få unge med særlige behov i job eller uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Socialdemokratiet er vi optaget af at skabe lige muligheder for uddannelse for alle unge i Sønderborg Kommune, derfor vil vi på næstkommende byrådsmøde stille forslag til Byrådet om at søge ministeriet om at fåen ASF-ungdomsuddannelse i Sønderborg.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder på SønderborgNYT TV her.