KV21 – Debat: Stop diskriminationen af fri- og privatskoler

14. november 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Jimmy Simonsen, Venstre, skriver: 

Der er ingen tvivl om at vores fri og privatskoler er et kæmpe aktiv for vores yderområder i kommunen. Jeg har selv erfaring med friskolen igennem godt 17 år med mine 4 børn på friskole, som er en del af mit hjerteblod.

Friskolerne er jo typisk opstået ved diverse lukninger af små folkeskoler, men en skole i de små samfund er og bliver samlingskræften i de små samfund, uanset om det er en friskole eller folkeskole. Uden en skole vil, og er, det være svært at få foreningsliv, byliv, sogneforeninger og andre aktiviteter i de små samfund til at eksistere og fungere, det ser man ofte der hvor en skole lukker uden der opstår en ny.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man virkelig ønsker en hel kommune med aktiviteter og liv i hele kommunen, som jeg kan se rigtig mange partier gerne vil, blandt andet også Erik Lauritzen og Socialdemokratiet, så forstår jeg ikke den systematiske diskrimination af vores fri- og privatskoler!

Som nævnt så har jeg personligt 17 års erfaring med børn i friskole, og i den tid har jeg kun oplevet en dårligere service fra kommunen, som vi ikke kan byde vores børn i fri- og privatskoler.

Hvorfor kan vores offentlige bustransport ikke også tilpasses efter fri- og privatskolernes skemaer? Som det er nu, fører det kun til at forældrene bliver presset ud i nogle dårlige beslutninger med at bringe og hente deres børn i skolen. I forvejen måtte fri- og privatskolerne kæmpe for også at få gratis buskort da det blev indført i hele kommunen. Miljøet bliver også belastet af at der skal køres frem og tilbage fra skolerne hver dag, for at få logistikken til at hænge sammen og ydermere kan det også gå ud over sikkerheden for de af børnene som cykler eller går til skole, eftersom at sikre skoleveje ikke bliver prioriteret til fri- og privatskoler. Men spørger man Erik Lauritzen og Socialdemokratiet, så er svaret at det jo er et valg forældrene har taget…

Artiklen fortsætter under annoncen

Fri og lige adgang til svømmeundervisning, burde være en selvfølge for alle skoler også fri- og privatskoler.

Eftersom at vi lever i et land med 7314 kilometer kyststrækning, burde det være en selvfølge i alle landets kommuner, men nej, ikke i Sønderborg kommune…

Også fri og lige adgang, til naturskolerne er noget fri- og privatskolerne burde have fri adgang til. Vi bor i en kommune hvor både Naturpark Nordals og nye skove, som vi vil bryste os på natur og naturturisme.

Denne diskrimination skal stoppes nu – og cirka 25 procent af kommunens børn går jo i en fri- og privatskole, deres forældre er også skatteborgere i Sønderborg kommune. Ikke nok med det, så har fri- og privatskolerne en koblingsprocent på 76. Set i lyset af det, må man mindst kunne forlange samme service som resten af forældrene i Sønderborgs kommune, altså de som ikke vælger en fri- eller privatskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor vil vi i Venstre kæmpe for offentlig transport til alle vores skoler. Fri og lige adgang til svømmeundervisning. Fri og lige adgang til naturskolerne.

Husk at stemme den 16. november, jeg har brug for borgernes stemme for at gøre en forskel.