KV21 – Debat: Vi skal ha’ en kørestolsvenlig legeplads i Sønderborg

8. november 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Jesper Smaling, Socialdemokratiet, skriver: 

I Sønderborg skal vi have plads og rum til alle børn, det gælder i særdeleshed også de af vores børn med motoriske handicaps og de af vores børn som er kørestolsbrugere.

Jeg har for nylig været i dialog med en forælder til et barn, som er kørestolsbruger.

Jeg har hørt om, at vi i Sønderborg ikke har legefaciliteter, der giver rum og mulighed for, at børn med fysiske handicaps kan lege på lige fod med deres venner og jævnaldrende. Det er ikke godt nok, og det ønsker vi at gøre noget ved.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal gå forrest i forhold til at indrette offentlige anlæg, så kørestolsbrugere får bedre muligheder for at udfolde sig i det offentlige rum.

Det har vi blandt andet gjort i forbindelse med byggeriet af en handicapvenlig badebro.

Jeg selv, og Socialdemokratiet, vil, hvis vi får mulighed for det i den kommende byrådsperiode, arbejde for at vi får indrettet en offentlig legeplads med kørestolsvenlige legeredskaber.

Det kunne eksempelvis være en forhøjet sandkasse, en gynge eller vippe til kørestolsbrugere eller et legetårn som er kørestolsvenligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi foreslår, at legepladsen tænkes sammen med det kommende byrum på Rønhaveplads – eller alternativt i sammenhæng med legepladsen i Kongevejsparken.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...