KV21 – Debatindlæg: Vi skal have børn og unge tilbage i foreningerne

16. september 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Niels Ole Bennedsen, Socialdemokratiet, skriver:

Ifølge hjemmesiden medlemstal.dk, som er det sted, der indsamler foreningernes medlemstal for idræt, spejder m.m. har Sønderborg kommune mistet over 2000 medlemmer de sidste par år. Et fald på over 8 procent angiveligt på grund af Corona!

Slemt ser det ud for børn og unge, som står for de 50 procent af det samlede fald – dem skal vi have tilbage i foreningerne igen. Ikke kun for foreningernes skyld, ikke kun for deres egen skyld, men også for vi andres, altså samfundets skyld.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi kender alle til det med en sund sjæl i et sundt legeme, men forenings-Danmark er mere end det. Foreningerne har en vigtig demokratisk rolle, eller opdragelse – her bliver de unge formet. De lærer selv disciplin, opdragelse i et fællesskab med andre, hvor man afprøver sig selv i samspil med andre.

Alle er nok enige om, at det at være en del af en arbejdsplads og at fællesskabet på arbejdspladsen er vigtigt, hvis man skal være en del af det fælles Danmark – det samme gælder for børn og unge i forhold til foreningerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor skal foreningslivet, og det arbejde der her foregår, fortsat være en bærende del af vores dannelse, altså samfund.

Vi skal have de mange, der er faldet ud af foreningerne, tilbage, et stort arbejde for foreningerne, men også et vigtigt arbejde for det kommende nye byråd i Sønderborg kommune.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...