KV21: Efter årets kongres i beskedne rammer er Alsisk Parti klar med hjælp til hjemmeplejen

9. november 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag har der været årskongres i enmandspartiet, Alsisk Parti, og partistifter og byrådskandidat Bruno Clausen ikke blot tænkte, men gik også, ud af boksen og kunne fortælle SønderborgNYT, at i Alsisk Parti er dialog vigtigt.

“Jeg havde en indre dialog inde i boksen på Danhosytel i Vollerup, hvor Alsisk Parti havde kongres – og jeg er nået frem til, at Alsisk Parti mener, vi skal have Beredskabsstyrelsen til at give hjemmeplejen en hånd. Vi forlænger deres værnepligt til seks måneder og sender dem ud og gøre rent i de mange små hjem”, siger Bruno Clausen. Han tilføjer, at de selvfølgelig skal have en anden uniform, når de er i de ældres tjeneste.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligesom andre kandidater, så har Alsisk Parti også travlt med at være i valgkamp.

“Jeg savner Peter Hansen fra Venstre og Aase Nyegaard fra Fælleslisten i valgkampen. De er begge erfarne politikere og de har et solidt kendskab til Sønderborg-området”, siger Bruno Clausen og tilføjer:

“I anledning af valget, så har jeg bestemt, at de 2188 personer, som har et visum til Als, kan få det fornyet, så de kan blive her frem til 2025”.

Bruno Clausen vil slå et slag for en bro mellem Nordals og Jylland – og så ser han meget gerne, at Als bliver en republik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

 

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...