KV21: Forhandlinger viste at en bred flertalsgruppe er en mulighed

21. november 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag har det nyvalgte byråds partier forhandlet for at finde frem til, om det er muligt, at de alle kommer med i en fælles flertalsgruppe – og som ventet blev der ikke taget nogen beslutninger på dagens møde.

Borgmester Erik Lauritzen fortæller, at han ser mere optimistisk på muligheden for at samle alle partier i en flertalsgruppe nu, end han tidligere har gjort.

“Vi havde et godt møde og alle parter har vist vilje til, at det skal kunne lykkes”, siger Erik Lauritzen til SønderborgNYT. Han fortæller, at han sagtens kan se muligheder – og også forhindringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu ser vi, hvad de fortsatte forhandlinger fører til”, siger han.

“Vi har aftalt en række møder og Venstre går – som de øvrige partier også gør – konstruktivt ind i drøftelserne, så vi finder frem til, om vi kan blive enige om, at vi alle skal med”, siger Ellen Trane Nørby fra Venstre.

Hun fortæller, at der er mange ting, som alle partierne er enige om.

“Og så er der selvfølgelig også en del, som vi ikke er enige om. Vi er jo forskellige partier og sådan skal det være”, siger Ellen Trane Nørby til SønderborgNYT.

14. februar 2025 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold forstærker truppen med ny venstrefløj

14. februar 2025 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold har sikret sig en markant forstærkning på venstrefløjen fra næste sæson. Klubben har indgået en toårig aftale med den 24-årige Emil La Cour, der skifter til det lyseblå mandskab, når den nuværende sæson er afsluttet. Indtil da fortsætter han i sin nuværende klub, GOG. “Jeg er rigtig glad og stolt over at skulle […]

Læs mere...