KV21: Kommunens valggeneral håber på en høj stemmeprocent

4. september 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Pernille Kühlborn Svindt Lentfer er chef for Byrådssekretariatet og dermed den medarbejder, som sidder med ansvaret for kommunalvalget i Sønderborg Kommune.

“Ved det seneste valg var stemmeprocenten i Sønderborg høj. Hele 75,61 procent af de stemmeberettigede gjorde brug af deres demokratiske ret og det var bedre end landsgennemsnittet. Det vil være rigtigt dejligt, hvis lige så mange stemmer til november”, siger Pernille Kühlborn Svindt Lentfer til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at få flest muligt til at stemme, så laves der arrangementer i de sociale boligområder, så især borgere med udenlandsk baggrund får at vide, at mange af dem faktisk kan stemme til kommunalvalget. Der gøres også en praktisk indsats for, at de mennesker, som bor på plejecentre og andre boinstitutioner, får mulighed for at afgive deres stemme.

Ungdomsuddannelser får også besøg, så de unge, nye vælgere får forklaret, hvorfor det at stemme faktisk er vigtigt. Man kan mene, at folkevalgtes ord har jo den vægt, som antallet af personlige stemmer giver det.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det viser sig, det især er 19-29-årige, som ikke stemmer. Det kan være, fordi mange af dem studerer eller er i gang med andre uddannelser i en by, som de ikke rigtigt kender og så ikke tænker over det”, siger Pernille Kühlborn Svindt Lentfer, som personligt synes, at alle, som har stemmeret, skal sætte deres kryds.

“Vi skal stemme, fordi demokratiet er grundstenen i Danmark. Og det gælder både i lokal- og landspolitik. Og så er det sådan, at når vi stemmer, så tager vi stilling og er ansvarlige, viser i hvilken retning, som vi synes, kommunen eller landet skal gå”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når medlemmerne i Byrådets udvalg snakker sig frem til løsninger i de forskellige sagspunkter, så er det demokrati, fordi partierne kan se sig selv i de løsninger, der kommer. Der tages hensyn til de mindre partier.

Det gør der ikke, når der en sjælden gang er sager, hvor partierne ikke bliver enige om en løsning og sagen så afgøres med en afstemning. Så er det flertalsstyre.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...