KV21: Nye Borgerlige-kandidat ser sig selv som ildsjæl med handlekraft

12. oktober 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Svenja Karstensen er et af de mange aktive mennesker og hun fortæller, at hun de seneste 10 år har været med i flere bestyrelser og foreninger i Kværs-Tørsbøl-Snurom.

”Jeg ser mig selv som en ildsjæl med handlekraft”, siger hun.

Og nu skal både engagement og handlekraft gerne bruges i Byrådet – og derfor er Svenja Karstensen på Nye Borgerliges kandidatliste.

”Jeg vil gerne i Byrådet, fordi der er rigtigt mange ting, som skal laves om”, siger Svenja Karstensen til SønderborgNYT og hun nævner, at de enkelte folkeskoler skal stå meget mere frit, så skolebestyrelse og ledelse kan køre skolen, som de synes, den skal drives.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det kommer til at farve lærere og elever. Det er meget vigtigt for trivslen hos begge parter”, tilføjer hun.

”I skolen – uanset om eleven går i friskole, privatskole eller folkeskole – skal pengene følge eleven. Det samme i hjemmeplejen, der skal pengene også følge borgeren. Det er frit valg”, siger Nye Borgerlige-kandidaten.

Derefter nævner Svenja Karstensen de handicappedes bosteder i Sønderborg Kommune.

”Kan det virkelig være rigtigt, at en person med eksempelvis Downsyndrom ikke har råd til at holde et Anders And blad”, spørger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Svenja Karstensen vil også have indført en nærheds-strategi, så de mange små landsbyer ikke bliver glemt.

”Der skal være plads til at tænke helt lokalt og byrødderne skal altså have føling med de mindre byer”, siger hun.

Hun synes, der skal være jævnlige møder med landsbybeboerne.

”Byrødderne skal annoncere møderne, så landsbybeboerne kommer og møder de folkevalgte, fortæller om alt det gode i landsbyen og om det, der savnes”.

Når Svenja Karstensen er på hjemmebane i Kværs/Tørsbøl, så er det klart, at hun kender til Nature Energy og biogas-byggeriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det kan så let gå galt, når politikere trækker et byggeprojekt ned om ørerne på nogen i stedet for at give sig tid til at finde den rigtige placering”, siger hun.

Hun undrer sig også over, at ulovlige sommerhuse i Mommark ikke skulle laves om, så reglerne blev fulgt.

”Her valgte Byrådet at lave reglerne om, så de passer til byggeriet”.

Kæmpe store havvindmøller i Lillebælt er der også tænkt over.

”Findes der ikke steder det blæser mere. Igen hastværk” siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er masser af kyst i Sønderborg Kommune og der er meget og skøn natur.

”Og det skal vi passe rigtigt godt på og gerne i samarbejde med borgerne, som kan komme med deres bud, hvordan vi gør – og garanteret vil nogle af dem hjælpe til”, siger Svenja Karstensen, der er mere glad for handling end for snak.

”Især vores vandløb og havmiljø trænger til hjælp. Det skal vi gøre lokalt. Vi kan ikke være bekendt igen at give det videre til den næste generation”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Og når det gælder biodiversitet og vild natur, så skal det ikke blot være noget vi handler på, fordi der kører en konkurrence”, siger kandidaten.

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...