KV21: Politikere skal have modet til at tale om problemerne

4. november 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Vivi Brit Nielsen, som er en del af Byrådet og også byrådskandidat for Venstre, har bemærket, at når der snakkes om det arbejde, der gøres i kommunen, så bliver der ofte tegnet et billede af, at alting kører på skinner.

”Mange politiker taler ofte rigtigt meget om alt det, der kører, som det skal og ikke om de ting, som ikke fungerer helt så godt. Måske fordi politikere helst ikke vil tæt på de ting, som ikke er en succes”, siger Vivi Brit Nielsen til SønderborgNYT.

Hun er sikker på, at hvis politikerne oftere tager udfordringerne op, når de ser og taler om dem – arbejder på at finde løsninger, så er der mere, der vil fungere bedre, for hele kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”For eksempel er det almindeligt kendt, der mangler varme hænder i hjemmeplejen og der arbejdes på at finde flere, som vil være SOSU. Men der tales ikke så meget om, at der stilles så store krav til hjemmeplejens ansatte, som er svære for dem at leve op til. Der tales heller ikke om, at det ikke er alle lederne, der har det, der skal til og der tales ikke om, at nogle af de varme hænder ikke er varme nok”, siger Vivi Brit Nielsen.

Byrådskandidaten er tilhænger af, at vi kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Og jeg kunne virkeligt også godt tænke mig, at man i partierne så konstruktivt på forslag fra andre partier. Der er en tendens til, at andre partiers forslag til forbedringer straks skal ’skydes ned’ og det er ikke godt for arbejdsklimaet i Byrådet og i sidste ende – slet ikke for borgerne”.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...