KV21: Socialdemokratiet har fordelt posterne i det kommende byråd

8. december 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Torsdag er der konstituerende byrådsmøde hvor Erik Lauritzen genvælges som Borgmester i Sønderborg kommune. Med en rekordstor tilslutning til Socialdemokratiet på 43,4 procent har vælgerne tydeligt vist, at de ønsker, at fastholde den udviklingsstrategi, den retning og den samarbejdsstil som Erik Lauritzen står for. Med det udgangspunkt er der indgået en bred konstitueringsaftale med alle partier, skriver Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

Efter at  formandsposter og næstformandsposter i de politiske udvalg var fordelt mellem de to parter i den brede konstitueringsaftale, har Socialdemokratiet, Slesvigsk parti og Enhedslisten aftalt den indbyrdes fordeling. Således  besætter Enhedslisten formandsposten i Natur- klima og miljøudvalget samt en plads i Børn og uddannelsesudvalget. Slesvigsk parti besætter 1. viceborgmester, formand i Kultur-idræt og medborgerskabsudvalget og formandsposten i Teknik-by og boligudvalget. Endvidere har Slesvigsk parti plads i Natur- klima- og miljøudvalget samt Udvalget for Erhverv og Grøn vækst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu har den socialdemokratiske gruppe på 14 medlemmer så fordelt sine poster i blandt sig.

”Vi fik et rigtig flot valg med en fremgang på ca 2 procent og helt fantastisk opbakning fra 43,4 procent af vælgerne. Det er jeg og vi både beærede og stolte over. Vi har arbejdet for og opnået en bred konstitueringsaftale, hvor alle partier har givet lidt, for at nå i mål. Vi har en Socialdemokratisk gruppe på 14 meget energiske og dygtige politikere, som brænder for at komme i gang med at arbejde for den videre udvikling af kommunen og vi er klar til at tage ansvar for de udfordringer kommunen også står overfor”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jan Prokopek Jensen har veget pladsen i Økonomiudvalget efter 28 år. Han bliver formand for Arbejdsmarkedsudvalget, medlem af udvalget for Erhverv og grøn vækst og udpeges til Sonfors bestyrelse.

Jesper Smaling bliver formand for Børn og Uddannelse og fortsætter i Økonomiudvalget.

Preben Storm bliver gruppeformand, næstformand i Social,- Senior og Handicapudvalget og medlem af Økonomiudvalget.

Charlotte Riis Engelbrecht bliver næstformand i Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter samt medlem af Social-, Senior- og Handicapudvalget og medlem af Natur- klima og miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Larsen bliver næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget og medlem af udvalget for Kultur- Idræt og Medborgerskab.

Ganeswaran Shanmugaratman får plads i Teknisk Udvalg, Social-, Senior- og Handicapudvalget og udpeges til Sønderborg Forsynings bestyrelse.

Didde Lauritzen bliver formand for Sundhedsudvalget og medlem af Økonomiudvalget.

Niels Ole Bennedsen bliver formand for Børn og Unge-udvalget og medlem af Arbejdsmarkedsudvalget.

Tom Nielsen bliver formand for Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter og han får plads i Sønderborg Forsynings bestyrelse.bestyrelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lorensen bliver medlem af Børn og uddannelse, Social og Senior-udvalget samt Sundhedsudvalget.

Desalegn Tufa får plads i Arbejdsmarkedsudvalget og Sundhedsudvalget.

Bjørn Allerelli Andersen bliver næstformand i udvalget for Erhverv og Grøn vækst, samt medlem af Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab.

Kristian Beuschau bliver næstformand i Teknik-, By- og Boligudvalget samt medlem af udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter.

 

 

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...