KV21: Torsdag er der vælgermøde for de unge

30. oktober 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Flere unge skal gå til valg. Derfor inviterer Mejeriet til anderledes vælgermøde, hvor de unge går tæt på kandidaternes valgløfter og holdninger.

For få unge benytter sig af deres stemmeret til trods for deres engagement og viden om samfund og politik. Det skal der laves om på, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Den dag inviterer Ungdomskulturhuset Mejeriets husråd og Sønderborg Ungdomsråd i samarbejde med ungeforlaget Ordskælv og Dansk Flygtningehjælp Ungdom til ”Ungdommens Vælgermøde”. De lover deltagerne et anderledes vælgermøde særligt for unge forud for kommunalvalget 16. november. Her får byrådskandidater på tværs af partier mulighed for at udtrykke, hvad de står for i dialog med de unge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Else Christensen-Redzepovic, Svenja Karstensen, Anders Sonne, Maria Frost, Asger Romme Andersen, Tom Holden, Søren Tylvad og John Hyrup har givet tilsagn om at deltage. Byrådskandidaterne bliver udfordret på deres værdier og holdninger gennem samtaler, workshops og fællespisning.

”Mejeriet skal også være et sted, hvor der opfordres til demokratisk udfoldelse – og der skal være plads til dialoger og diskussioner. Vi skal holde demokratiet levende og foranderligt. Det gør vi, hvis de unge inddrages og lyttes til, for det er trods alt også de unge, der i fremtiden skal leve med konsekvenserne af de beslutninger, der træffes nu, siger ungekoordinator Ida Ketelsen Hansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådets beslutninger har direkte indflydelse på unges fremtid. Derfor skal de unge i højere grad medvirke til at forme den gennem deres lokale engagement, events, debatter og aktivisme. Kunstner Thore Davies fra ungeforlaget Ordskælv styrer vælgermødet. Sammen med et hold unge kunstnere har han flere gange besøgt Sønderborg og kortlagt, hvordan det er at være ung i Sønderborg. Resultaterne præsenterer han på vælgermødet.

Ungdommens Vælgermøde sluttes af med en halv times show med den populære komiker Mazen, som vil udfordre de unge med skarpe, humoristiske samfundsiagttagelser.   Kunstfond.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vælgermødet foregår på Mejeriet og begynder klokken 16. Interesserede kan finde begivenheden inde på Mejeriets facebookside, hvor de skal trykke ”deltager” for at melde sig til.

Arrangementet henvender sig til især førstegangsvælgere på 18 – 25 år.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

16. april 2024 Samfund, Sønderborg

OMBOLD og kommunen vil favne endnu flere udsatte borgere

16. april 2024 Samfund

Gennem et tre-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond med seks millioner kroner, vil OMBOLD og DIF i samarbejde med Sønderborg Kommune overføre erfaringerne fra fodbolden til floorball, badminton og løb/gang, så flere udsatte mennesker kan blive en del af idrætsfællesskaber. Selvom fodbolden de sidste par år har givet mange socialt udsatte mennesker i […]

Læs mere...