KV21: Valgduel mellem Liberal Alliance og Enhedslisten i ‘Mød kandidaterne’

12. oktober 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag – i dag – klokken 17:00 sender SønderborgNYT valgdebatprogrammet ’Mød Partierne’, hvor  en række af de opstillingsberettigede partier på tirsdagene frem til kommunalvalget den 16. november mødes i en debat på SønderborgNYT TV – og denne tirsdags to partier i tv-studiet er Liberal Alliance og Enhedslisten, som blandet andet debatterer arbejdsmarked og Jobcenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er spidskandidat Asger Romme Andersen, som repræsenterer Enhedslisten, der ved det seneste valg fik 786 stemmer. Han møder Marius Smoc, spidskandidat fra Liberal Alliance, som fik 637 stemmer ved kommunalvalget i 2017.

Virksomhederne i Sønderborg råber på kvalificeret arbejdskraft og det har Marius Smoc fra Liberal Alliance bemærket:

“Vi er nødt til at finde ud af, hvorfor folk ikke vil komme hertil og arbejde. Jeg har ikke løsningen, så vi må snakke med nogle eksperter”, siger den liberale kandidat.

Artiklen fortsætter under annoncen

“For at holde på dem, der bor her, så skal vi prioritere kultur og fritid”.

Asger Romme Andersen har noteret sig, at ledige kommer i job – ikke bare i Sønderborg – men i hele landet.

“Derfor giver det mening igen at opkvalificere og uddanne ledige, så de kan komme i job”, siger Anders Romme Andersen.

På Als er der rigtigt mange, der går og venter på en fast forbindelse til Fyn. Den kan nemlig sikre arbejdskraft til lokale virksomheder.

“Men i stedet for bare at vente på en bro, så skal vi kigge på resten af Sønderjylland og også til Tyskland – og gøre en indsats for, at det er let at komme hertil med offentlige transportmidler”.

Artiklen fortsætter under annoncen

’Mød Partierne’ med Liberal Alliance og Enhedslisten kan du se på SønderborgNYT TV her.

27. marts 2025 Politik, Samfund, Sønderborg

Venstres forslag om telefonhjælp til borgere med usynlige handicap skabte debat i byrådet

27. marts 2025 Politik

På onsdagens byrådsmøde havde Venstre stillet et forslag om, at Sønderborg Kommune skal etablere en telefonlinje særligt målrettet borgere med usynlige handicap. Forslaget blev motiveret med ønsket om at gøre det lettere for netop de borgere, som ofte har sværest ved at finde vej i det kommunale system. Jimmy Simonsen fra Venstre beskrev i sin […]

Læs mere...