KV21: Venstre-politiker vil have et opgør med ‘kasse-tænkningen’

28. oktober 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Der er mange eksempler på, at mennesker kommer i klemme, når det offentlige skal hjælpe dem – og det er lige fra babyer, børn, unge til voksne og ældre.

Det mener, Vivi Brit Nielsen, som er byrådskandidat for Venstre.

“Det kan være ældre borgere med diagnoser, som ikke passer ind i de forskellige kasser i det offentlige.  Det kan være, når man har et handicap eller det kan være en psykisk syg misbruger, som psykiatrien henviser til misbrugsbehandlingen og som misbrugsbehandlingen henviser til psykiatrien. Han eller hun lander mellem to stole”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den ’kassetænkning’ gør, at der er mennesker, som bliver tabt i systemet.

“Hvis ikke de har nogle ‘stærke’ pårørende til at tale deres sag, så får de ikke den hjælp, som de er berettiget til”.

Vivi Brit Nielsen fortæller, at det handler om flere ting. Det er tit i forhold lovgivningen, at borgere bliver tabt, fordi der ikke bliver taget hensyn til at det ikke er alle, der kan ’puttes i en kasse’.

“Det handler også om den måde, den enkelte borger bliver mødt på, når han eller hun har brug for hjælp. Fører det til en samtale i ‘øjenhøjde’ eller bliver der talt ned til vedkommende. Det kan være afgørende for, om borgeren i sidste ende får den rette hjælp eller slet ingen hjælp”

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er rigtige mange foreninger, borgere og pårørende, som har oplevelser og viden. Derfor synes jeg, man i stigende grad skal spørge dem til råds”, siger Vivi Brit Nielsen.

“Hvis jeg bliver valgt ind i Byrådet, så vil jeg arbejde for, at det bliver sådan at borgerne får den bedst mulige hjælp. Og det gælder de helt små og så op til de alle de ældste. Det skal gerne være slut med at nogle bliver tabt mellem to stole eller på anden måde lander på gulvet, hvor der ikke er nogen, som samler dem op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder på SønderborgNYT TV her.

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...