KV21: Venstremand fortæller om et par af uenighederne i flertalsgruppen

9. december 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Når seks forskellige byrådspartier går sammen i en flertalsgruppe, så er det klart, at der både er ting, som alle er rørende enige om og en del, som partierne ikke er enige om, siger nyvalgte Jimmy Simonsen fra Venstre.

Han fortæller videre, at han er med i Børne- og Uddannelsesudvalget, hvor der eksempelvis er uenighed omkring fri- og privatskoler.

“I Venstre mener vi, at kommunen skal støtte op om dem på samme måde, som der støttes op om folkeskolerne. Og det betyder, at fri- og privatskoler skal have samme adgang til idrætsfaciliteter, svømmehal og naturskoler, som folkeskolerne har”, siger Jimmy Simonsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så skal kommunen gøre en indsats for at få bussernes køreplaner sat sammen på en måde, så busserne kan bruges af eleverne i fri- og privatskolerne”, siger han og fortæller, at han også bliver en del af det kommende Arbejdsmarkedsudvalg.

“Forældre til børn i fri- og privatskoler betaler også skat her i kommunen”, siger Venstremanden.

“Og når vi taler om Jobcenter, så vil jeg gøre mit til, at unge ledige kommer i uddannelse eller job. Der er tæt på 1000 af dem og de skal videre. Både for deres egen og for kommunens skyld”, siger Jimmy Simonsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er bekendt med, at nogle af de unge ledige har udfordringer, som er større end selve ledigheden.

“Og de skal afklares og hjælpes hurtigere end det sker i dag. Det kan ikke være rigtigt, de fastholdes i systemet i åresvis”.

Jimmy Simonsen er helt klar over, at han er ny i Byrådet.

“Og jeg kommer til at bruge meget tid på at lære og så bliver det jo spæpndende at sidde i udvalg med Jan Prokopek Jensen, der er yderst erfaren”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...