Kvickly er tæt på at være gabende tom

15. maj 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Trods masser af tomme hylder, så fortsætter Kvickly i Borgen med at holde åbent frem til onsdag ved lukketid – og varehuschef Lars Skovhus fortæller til SønderborgNYT, at der selvfølgelig stadig er 50 procent rabat på alle varer – undtaget blomster, Lotto og lignende spil – heller ikke for spiritus, tobaks- og andre kioskvarer.

“Lørdag, hvor vi satte priserne ned med 50 procent var der virkeligt travlt. Kunderne fyldte indkøbsvognene og vi havde gang i alle kasseapparaterne”, siger varehuschefen.

De seneste par uger har tiden også været brugt på at få medarbejderne godt videre og de fleste har fået nyt job. Nogle af dem vil fortsætte i Føtex, som åbner senere på året i lokalerne, Kvickly nu forlader.

”Vi har et rigtigt godt samarbejde med Føtex omkring det praktiske med at overtage butikken og vi har også haft medarbejderarrangementer, hvor Føtex har fortalt, hvordan det er at arbejde hos dem og hvilke muligheder de kan tilbyde”, siger Lars Skovhus.

BALS bliver i Sønderborg bymidte, hvor de senere på måneden åbner butikken ‘BALS hjørnet’, som ifølge BALS kommercielle chef Karsten Hansen, bliver en selvbetjeningsbutik der flytter ind på hjørnet af Jernbanegade og Kastanie Allé – her bliver der mulighed for at købe blomster, Als Pølser og vine.

Du kan SE BILLEDER HER.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...