Kvickly i Borgen lukker

24. februar 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Siden Borgen åbnede i 2013 har Kvickly arbejdet hårdt på at skabe en profitabel forretning, men det er ikke lykkedes at få den til at gi’ overskud.

“Derfor har vi besluttet, at vi lukker Kvickly i Borgen, så det ikke kommer til at gå ud over vores andre forretninger”, siger direktør Lars G. Andersen fra BALS i en pressemeddelelse.

“Det er trist at sige farvel til alle vores medarbejdere, men vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe dem videre”, siger han.

Det store butikslokale i Borgen kommer ikke til at stå tomt – føtex flytter fra Perlegade og ind i Borgen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi flytter fra Perlegade til Borgen i løbet af sommeren”, siger varehuschef Allan Riis til SønderborgNYT.

”Det er en lidt speciel situation, og vi er kede af Kvicklys situation, men for os er det en særlig mulighed, fordi vi stod over for at skulle modernisere den nuværende føtex. Vi håber, at flere af medarbejderne i det gamle Kvickly vil kunne følge med over i det nye føtex Borgen”, siger Allan Riis.

Bygningen, der siden 1990 har huset føtex i Perlegade er ejet af Salling Group, der ejer føtex og Bilka og chef for ejendomsudvikling i Salling Group, Carsten Hadsbjerg, fortæller, at der allerede er konkrete planer for ejendommen i Perlegade.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Hvad der konkret skal ske, kommer vi til at fortælle senere, men det er klart, at en så central placering er både interessant og attraktiv på flere forskellige måder”, siger Carsten Hadsbjerg.

Kvickly rykker ud fra Borgen i løbet sidst i maj og føtex ventes at åbne til oktober i forbindelse med Borgens 10 års fødselsdag.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...