Landbo Syd inviterer til debat: Sådan vinder vi fremtiden som erhverv

22. oktober 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Troværdighed og tillid er nøgleord for landbruget i forholdet til det øvrige samfund og forbrugerne.

Derfor tager LandboSyd 1. november kl. 18, fat på debatten om landbrugets forhold til resten af Danmark på et medlemsmøde, som er åbent for alle – fordi emnet er så vigtigt.

”Det handler ganske enkelt om, hvordan vi vinder fremtiden for vores erhverv,” siger formand for LandboSyd, Mogens Dall i en pressemeddelelse.

”Vi er meget glade for, at en række meningsdannere vil tage turen til Gråsten Landbrugsskole for at diskutere, hvordan vi i landbruget skal agere i fremtiden. Vi er mange landmænd, som oprigtigt mener, at vores troværdighed er meget høj, og at forbrugeren bør have masser af tillid til det, vi gør. Men vi oplever, at det ikke er tilfældet.”

Artiklen fortsætter under annoncen

”Hvordan kan vi få skabt troen på, at dansk landbrug har en fremtid i kraft af det vi gør hver eneste dag efter at vi om morgenen er trukket i støvlerne og i arbejdstøjet,” siger Mogens Dall.

Han kan fortælle om en række sager, som er med til at skabe kløfter mellem erhvervet og det øvrige samfund.

”Sidst har landbruget fået en tørkepakke, som fylder meget lidt herude. Men resten af samfundet snakker om, at landbruget igen har fået støtte. Det eneste, vi har lyst til, er vilkår, så vi kan klare os selv,” forklarer Mogens Dall.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skal vi indgå en kontrakt?

”Kunne man forestille sig, at landbruget indgår en slags kontrakt med det øvrige samfund præget af gensidig respekt? Forbrugerne har nogle ønsker, og eksempelvis dyrevelfærd, natur, klima og miljø skal tilgodeses. Til gengæld skal forholdet være præget af troværdighed og tillid,” siger Mogens Dall.

På mødet, som gennemføres 1. november på Gråsten Landbrugsskole, vil adm. direktør Anders Andersen kort fortælle om LandboSyds rådgivningsvirksomheden, ligesom Mogens Dall kort vil orientere om det politiske arbejde i LandboSyd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der indledes med middag kl. 18.

Derefter går debatten i gang med chefredaktør Jacob Lund-Larsen, Effektivt Landbrug, som ordstyrer.

Husk tilmelding til LandboSyd via hjemmesiden LandboSyd.dk

Deltagerne er

Thomas Roland, afdelingschef for ansvarlighed, Coop Danmark

Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug

Iben Krog Rasmussen, udviklingsdirektør i og medstifter af tænketanken Frej

Artiklen fortsætter under annoncen

Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør Danish Crown

Christian Hüttemeier, kommunikationsdirektør Landbrug & Fødevarer

Brian Skov Nielsen, områdedirektør, Landbrug, Sydbank

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...