Lægehus venter på at overfyldte og udtjente affaldscontainere bliver fjernet

7. december 2020 Erhverv

Der står stadig tre af de udtjente affaldscontainere tæt ved Byens Lægehus på Rådhustorvet og fordi de er overfyldte, så er der rotter i og omkring dem, siger læge Tanya Rahimi. Containerne blev tidligere brugt af restauranterne, men nu har de fået nye – og de udtjente står tilbage.

Hun fortæller videre, at hun flere gange har ringet til Sønderborg Forsyning og bedt om, at de udtjente og overfyldte affaldscontainere bliver fjernet.

“Men de står her stadig “, siger Tanya Rahimi til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT har spurgt Sønderborg Forsyning, hvornår lægehuset kan forvente, at containerne bliver fjernet.

“Vores folk har været forbi for at hente beholderne tidligere – men fordi de var fyldte, har det været nødvendigt at tømme dem først. Det sker her til formiddag, hvorefter beholderne bliver afhentet”, siger Minna Hallberg fra Sønderborg Forsyning.

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk