Mindfulness er en måde, du kan bruge, hvis du vil passe på dig selv. Det foirklarer mindfulnessinstruktør Kari Bjerke fra Mindfulnessway på en introaften på Sønderborg Bibliotek, hvor 18 mennesker mandag aften var troppet op for at blive klogere på netop mindfulness.
Gennem en del sagte ord og rimeligt med tid til nogle øvelser, fik de 18 et lille kendskab til mindfulness og kan så tage stilling til, om det er noget, der skal investeres i eller ikke.
“Selvfølgelig vil jeg selv da gerne have flere kursister til Mindfulnessway, men i aften er målet at udbrede kendksbaet til mindfulness til flere, der ligesom jeg selv kan få gavn og glæde af at bruge den vej til at få det bedre.
Mindfulness virker
“Mindfulness er den mest dokumentere metode til at afhjælpe stress og det er lagt ind som en del af virksomhedskulturen hos både Apple og Google.”, siger Kari Bjerke. Nogle steder er man på forkant med, at stress rammer flere og flere.
Nu er det heldigvis langt fra alle, der lever i stress-risiko – og der er da også forskellige grunde til, at de 18 deltagere er kommet til intro-aftenen.
“Jeg vil gerne blive bedre til at slappe af”.
Jeg vil godt have indre ro”.
“Jeg vil være bedre til at holde fokus”.
“Jeg vil være bedre til at gøre noget godt for mig selv og ikke altid gøre det for andre”.
“Jeg skal lære at stoppe op og tælle til 10”.
Metoden
“Sæt dig på en stol og hold ryggen ret. Fødderne skal være fladt på gulvet og hænderne hviler du på lårene. Luk
øjnene og træk vejret ind gennem næsen og pust ud igen. Læg mærke til åndedrættet – og kommer der tanker myldrende, så lad dem myldre videre uden at holde fast ved dem. Smutter det, så fokuser på åndedrættet igen”, siger Kari Bjerke, mens de 18 deltagere prøver sig frem.
Det er stort set beskrivelsen af, hvad mindfulness går ud på. Nemlig meditation over åndedrættet og så er det større opmærksomhed.
“Opmærksomheden kommer gennem meditationen, hvor man for eksempel mærker, det spænder i skuldrene. I stedet for at lade sig irritere, så skal man bemærke om det er en stikkende smerte og om den ændrer sig”, siger Kari Bjerke. Hun siger videre, at mindfulness bruges som smertebehandling på danske smerteklinikker. Den fjerner ikke smerter, men man lærer, at smerterne ikke behøves at fylde.
Sjov øvelse
“Mindfulness handler også om at leve et bevidst liv og en sjov øvelse, det er, at de fokuserer på det at børste tænder, næste gang du skal det. Prøv at bemærk følelsen af tandbørsten på tænder og gummer. Læg mærke til fornemmelsen af skummet i munden og smagen”, siger Kari Bjerke. Hun mener, vi gør alt for meget på autopilot i stedet for at koncentrere os om en ting ad gangen.
Det er det samme, når vi spiser. Vi skal ikke bare skovle maden indenbords, mens vi følger med i fjernsynet eller tjekker vores Facebook.
“Sæt dig roligt med din tallerken. Kig på maden og tag små bidder. Bemærk konsistensen og smagen, mens du spiser, så du bliver i stand til at nyde dit måltid”, siger hun.
Med mindfulness lærer du at være tilstede lige dér, hvor du er – og ikke bare på vej til det næste punkt i din kalender.
Læs mere på mindfulnessway.dk