Lærerig rejse: Fra Det Blå Gymnasium til Aarhus via New Jersey

24. juni 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

For mere end et år siden bestemte Natalie Andersen fra Sønderborg sig for, at hun ville til Aarhus og læse til specialpædagog, men vejen fra Sønderborg til Aarhus foregår ad en omvej.

Natalie Andersen ville nemlig lære lidt mere om børn, inden skal flytte til Aarhus. Derfor rejste hun til USA, da hun havde fået sin eksamen fra Det Blå Gymnasium. Hun tog også afsted for at udfordre sig selv.

“Mens jeg gik i gymnasiet, har jeg passet børn, men i New Jersey, som ligger lidt udenfor New York, skulle jeg tage mig af børnene hele dagen i en familie”, siger Natalie Andersen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvfølgelig købte hun ikke bare en flybillet og tog derover og søgte au pair-job.

“Inden jeg rejste, betalte jeg 12.000 kroner til Au Pair Care, som fandt en familie, som de vurderede til at være den rigtige for mig. Med i prisen var også en returbillet til flyveren og sundhedsforsikring”, siger Natalie Andersen og tilføjede, at det var vigtigt for både hende og hendes forældre, at der var tryghed med i pakken.

“Det er ikke alle au pair-familier, som er gode ved deres au pairs, men gennem Au Pair Care var vi flere au pairs, der mødtes jævnligt med en kontaktperson – og der var da nogle au pairs, der blev fundet andre familier til. At det er muligt, øger jo trygheden”, siger Natalie Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vild med New Jersey

Natalie Andersen er ganske enkelt helt vild med New Jersey.

“Der er masser af skønne træhuse. Folk kender hinanden og kommer hinanden ved. Jeg oplevede at indbyggerne er meget venskabelige og meget høflige”, aiger den hjemvendte au pair. Da hun landede i Kastrup efter 11 måneder ‘overthere’, var hun parat til at flyve reur med det samme.

“Men jeg flytter nok ikke til USA, selvom jeg havde 11 skønne måneder. Derovre skal man købe sundhedsforsikringer og det koster penge at gå i skole og på universiteter. Herhjemme skal der ikke betales for noget af det”, siger Natalie Andersen og fortæller, det selvfølgelig bliver betalt alligevel, men med fælles skattekroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg havde 11 fantastiske måneder i den skønneste familie, hvor børneflokken oven i købet blev forøget med en lille ny, mens jeg var der. Så jeg prøvede også at passe en nyfødt”.

Den amerikanske familie havde Natalie Andersen som au pair, fordi de begge arbejdere rigtigt meget.

“Familiefaren kørte hjemmefra klokken seks om morgenen og var først hjemme 19:30. Moderen var væk fra 6:30 til 19”, siger Natalie Andersen, som passede familiens først to – og så tre – børn.

Stort spring

Artiklen fortsætter under annoncen

I folkeskolen og gymnasiet havde Natalie Andersen både familie og venner omkring hver eneste dag.

“Så det var da et stort spring at rejse så langt væk og kun have mine forældre på FaceTime”, siger hun.

Natalie Andersen var i New Jersey, da Coronaen lukkede alting ned, som den jo også gjorde her.

“Jeg kom hjem for to uger siden og blev overrasket over, at cafeer og restauranter var åbne. Herhjemme gik folk også rundt uden mundbind”, siger hun.

3. december 2024 Erhverv, Sydals

Indisk virksomhed køber del af virksomhed i Høurp

3. december 2024 Erhverv

Simon Moos Maskinfabrik A/S i Hørup en af de førende leverandører inden for bæredygtige afvandingsløsninger, har indgået et strategisk partnerskab med Sunil Saboo, ejer af HEC Enviro India Pvt. Ltd – en af Indiens mest fremtrædende aktører inden for miljøteknologi. Som en del af aftalen overtager Sunil Saboo 25 procent af ejerandelen i Simon Moos […]

Læs mere...