Der kommer en hel del turister til Sønderborg og på turistbureauet ved de, hvad det er, turister, som allerede er kommet, vil opleve.
“I den anden weekend i juli var der mange turister, som kom for at opleve Ringriderfesten”, fortæller turistbureauet og det bekræftes af Ringriderfestens billetsalg.
I år blev der igen slået rekord i antallet af betalende gæster til Ringriderfesten. Hele 37.628 gæster købte billet. Sidste år, som også var et rekordår, var der 36.593 betalende gæster.
“Der er også mange turister, som spørger ind til cykeltuter og til Gendarmstien samt aktiviteter for børn, eksempelvis dem ved Blå Flag. Og så er der en del børnefamilier, som vil besøge Universe”.
Den helt store turistmagnet er Sønderborg Slot og dernæst Historiecenter Dybbøl Banke.
“Ringridningen i Gråsten, der foregår mens de kongelige er på slottet, trækker også turister til”.
















