Læs til byggekoordinator på Erhversakademiet

19. december 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra sommeren 2014 bliver det muligt for håndværkere og gymnasiale studenter med interesse i byggebranchen at videreuddanne sig via en ny akademiuddannelse som byggekoordinator, der fra august 2014 udbydes af Erhvervsakademi SydVest i Sønderborg og Esbjerg. Den nye videregående uddannelse er netop blevet godkendt af Danmarks Akkrediteringsinstitution og appellerer især til unge med  interesse for de forretningsmæssige aspekter i byggeriet.

akademi

akademi

Artiklen fortsætter under annoncen

Gennem de seneste 15 år er uddannelsesniveauet i byggebranchen stagneret. Det skal det nye uddannelsestilbud være med til at lave om på. Dansk Byggeri forventer også, at uddannelsen vil gavne byggebranchen i Sydjylland.

– Branchen efterspørger folk, der kan varetage den praktiske ledelse i et byggeri og holde styr på eksempelvis tidsplaner. Hvis man specialiserer sig inden for det her område, så er jobmulighederne gode, siger Michael Mathiesen, der er formand for Dansk Byggeri i Sydjylland og ejer af entreprenørvirksomheden Max Mathiesen & Søn i Varde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uddannelsen som byggekoordinator vil især fokusere på at give de studerende en forretningsforståelse samtidig med, at de tilegner sig viden om det byggefaglige. Målet er, at studerende lærer at tænke forretning ind i alle faser af et byggeri.

– Med den nye uddannelse skal vi være med til at højne uddannelsesniveauet, så vi øger produktiviteten, kvaliteten og den økonomiske vækst i byggebranchen, siger Johanne Gregersen, der er bestyrelsesformand på Erhvervsakademi SydVest.

En færdiguddannet byggekoordinator vil typisk udfylde rollen som bindeled mellem  projektlederen og sjakbajsen på byggepladsen