Finn Andersen, Haarby, skriver:
Utroværdighed, useriøsitet og dårlig moral klæber stadig til BIOS. Et firma der ikke har kunnet tiltrække reddere nok, selv om man har lokket med julegratiale, individuel lønforhandling, guldvagter, rejse og madudgifter betalt, bilordning osv.
For en måned siden havde BIOS så ikke råd til at forsætte disse tiltag og nu skulle redderne afspadsere overtid mv. Dette efter at have misbrugt de få reddere, de har, på det skammeligeste.
Iøvrigt initiativer der stort set var uden virkning på reddertilgangen.
Pludselig tirsdag er det så en ny “business case” som dir. Morten Hansen udtaler det. Nu kan interesserede reddere få 50.000 kr hvis de underskriver en “sign on kontrakt”. Redderne forpligter sig til en 12 mdr. lang bindingsperiode og man skal afløse i flere områder.
Oven i det kommer det så frem, at dir. Morten Hansens hustru, Mette Ekeroth, i bedste “skæg og blå briller stil” forsøger sig som undercoveragent, for at lokke oplysninger ud af SFs folketingsmedlem Karsten Hønge.
Dette nok i et ubehjælpeligt forsøg på at hjælpe sin mand og få Karsten Hønge, Falck og redderne til at stå i et dårligt lys.
Ganske usmageligt og nok også problematisk, i forhold til Mette Ekeroth stilling i et ministerium.
Surrealistisk situation
Altså kære venner, det er ambulancetjenesten og hele det præhospitale område vi taler om og hvor syge mennesker, er totalt afhængige af at det virker.
Man fatter slet ikke at vi borgere i Region Syddanmark, er havnet i en helt surrealistisk situation, hvor regionens administration har været i åben krig med sig selv, nogle regionspolitikere kun med tanke på at komme af med Falck og på økonomi og et uprofessionelt firma med en direktør, der åbenlyst lyver.
Dette har medført at redderfaget er blevet udhulet og devalueret i en sådan grad, at selv ambulanceindsatsen på mange områder, er stærkt betænkelig.
Jeg tror næppe flere reddere vil prostituere sig for 50.000 kr og blive stavnsbundet, i et firma med en noget anløben forretningsmoral.
Nogle politikeres og firmaers moral og troværdighed kan købes for penge, ikke reddernes.
Ida Damborg rammer det hele godt ind: “Det her drejer sig for redderne ikke om penge, det drejer sig om troværdighed”