Læser: Hvorfor serverer sygehuscafeen usund mad?

29. november 2017 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Jens Møller, Sønderborg, skriver:

For nylig var jeg med min bedre halvdel på sygehuset til et lille tjek af en fedtknude, efter undersøgelsen tænkte vi at vi lige ville smutte forbi cafeen for at se om der skulle være en lækker lille sund frokost vi kunne få til frokost.

Nu skal jeg måske lige komme med noget kontekst for hvorfor jeg overhovedet går op i maden.

Valgte sundheden

Jeg begyndte for omkring to år siden at vende op og ned på min sundhed, jeg var fed, usund, havde dårlig hud, blev ofte forkølet, havde meget hoste, mange allergiske reaktioner og flere andre sundhedsproblemer. Efter besøg hos en læge hvor en blodprøve og flere undersøgelser virkelig åbnede mine øjne for hvor slemt det rent faktisk stod til. Efter det lægebesøg, begyndte jeg at lægge min livsstil fuldstændig om!

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg studerede og læste alle de artikler, undersøgelser og studier jeg kunne finde der omhandler den måde vi lever på, det kost vi spiser og hvilken påvirkning det har på vores sundhed. Jeg har læst meget, og jeg har læst det grundigt.

Jeg vil nemlig være sikker på at man kan regne med det jeg siger passer og egentlig ikke er til diskussion – dermed ikke sagt at det fortsat ikke bliver diskuteret, men det er mest af alt på grund af gamle vaner og gamle forestillinger der er blevet afkræftet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tabte 40 kilo

Det har indtil videre resulteret i et vægttab på mere end 40 kilo og et nyfundet helbred, at jeg har kunnet hjælpe masser af andre mennesker med deres sundhed, ingen allergier eller uforklarlige forkølelser, hosten, slim i halsen eller noget andet. Altså jeg har kureret alle mine ’skavanker’, fuldstændigt uden brug af nogen form for medicin eller lægehjælp, og kun ved hjælp af kost og motion

Tilbage til cafeen

MEN, tilbage til historien. Efter besøg og tjek hos lægen vil vi som sagt tidligere ned til cafeen og have os lidt sundt at spise, af alle steder i hele verden, tænkte vi, måtte et hospital da kunne levere netop det. Et sundt, nærende, vitamin holdigt måltid, der kan hjælpe de besøgende med at få et bedre helbred. Du finder i hvert fald ikke nogen læger der ikke er enige i den påstand, at det er sundere at spise en stor portion farvede lækre friske grøntsager, end to pølsehorn med ’Gud ved hvilke pølser’, og billig ketchup med masser af sukker i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var så ikke muligt…

At der i 2017 ikke engang er mulighed for at støve et vegansk, glutenfrit, nærende måltid op er en ting, men at der så heller ikke engang er muligt at finde en salat – der ikke er tæsket ind i creme fraiche-dressing fra den store spand, spædet op med slatten pasta, bacon og kylling – er endnu værre.

Men værst var det nu, at det faktisk ikke engang var muligt at finde ét eneste sundt måltid.

I en hospitals café!!

Man fristes jo til at tro, at jo længere patienterne kunne fortsætte med at være indlagt, jo flere penge kunne hospitalerne få udbetalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nååååårh ja, det er da vist egentlig også sådan det hænger sammen.

Al maden var enten baseret på mælke produkter, hvede – brød eller pasta – eller kød.

Det er pinligt at være vidne til, det er et svineri, at der ikke er diætister tilknyttet der kan få sat skub i den udvikling. Der kommer studie efter studie, der gentagne gange påviser sammenhængen mellem den kost vi spiser og de sygdomme vi  har, så hvorfor f… er der så ikke nogen, der gør noget ved det?

Dårlige råd fra lægen

Artiklen fortsætter under annoncen

Der må være nogen, der arbejder på et hospital, der læser det her, og som kan svare mig på, hvad det er, der foregår, om man bare vender det blinde øje til eller om det er med fuldt overlæg?

En kræftramt kvinde fortalte mig forleden, at lægen havde anbefalet hende at drikke mere mælk og spise masser af søde sager fordi hun havde tabt sig for meget. Utallige studier kæder netop mælkeprodukter og sukker sammen med udviklingen af cancer, ikke omvendt.

Hvorfor anbefaler man dog ikke damen at spise flere sunde kalorier i stedet?

Nu sætter jeg den her debat i gang, og jeg har tænkt mig at holde den i gang så længe jeg kan, for jeg synes det er fuldstændig forfærdeligt at der fortsat kun er fokus på medicinsk indgreb, og at der overhovedet ikke bliver lagt fokus på madvaner og motion?

Man fristes jo til at tro, at det er fordi der ikke er nogen der tjener penge på mennekser, der er sunde.

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...