Læserindlæg: 77.000 indbyggere – men ikke på bekostning af velfærd, natur og lighed

Arkivfoto. Roberts Osis

Arkivfoto. Roberts Osis

22. april 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Susanne Blegvad Posselt, byrådskandidat for SF-Sønderborg, skriver:

Læserindlæg: Befolkningsvækst i Sønderborg: Velfærd og bæredygtighed skal gå hånd i hånd

Sønderborg Kommune har sat sig et ambitiøst mål om at nå 77.000 indbyggere i 2030. Men som SF ser det, må væksten ikke ske på bekostning af velfærd, natur eller lighed.

Vi skal sikre, at alle borgere – unge, familier og ældre – har adgang til ordentlige boliger til en rimelig pris. Det kræver en boligpolitik, der prioriterer almene boliger og bæredygtige løsninger frem for spekulation og fortrængning af almindelige borgere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig skal vi værne om vores grønne områder og sikre rent drikkevand til alle. Det er ikke kun en miljømæssig nødvendighed, men også en livskvalitet, vi skal kunne profilere os på.

Der skal være bedre muligheder for at få passet sine børn, og vi skal sikre minimumsnormeringer i daginstitutionerne – både for børnenes trivsel og forældrenes tryghed. Samtidig er stærke og trygge folkeskoler afgørende, hvis vi vil tiltrække og fastholde familier i kommunen.

Vækst uden velfærd er ikke vækst – det er en udfordring, vi skal tage alvorligt. Lad os bygge et fællesskab, hvor alle kan være med – både i vækst og i velfærd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...