Læserindlæg: Åben Skole gør en forskel

Pressefoto. DGI

Pressefoto. DGI

27. april 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Vivi Brit Nielsen, byrådsmedlem for Venstre, skriver:

Læserindlæg: Bevægelse skaber glæde – både for børnene og deres familier

Det vigtigste er at børn i Sønderborg Kommune kommer hjem med glæde og mod på mere, når de har prøvet ny sportsgren. Det er netop den oplevelse, Åben Skole-projektet skaber.

Åben Skole viser positive resultater
I samarbejde med DGI Sønderjylland og lokale foreninger har 4.085 elever fra næsten alle kommunens skoler deltaget i aktiviteter i 2023 og 2024. Her har de haft mulighed for at prøve kræfter med forskellige idrætsgrene og opleve nye fællesskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Evalueringen af Åben Skole viser positive resultater.
Omkring halvdelen af de deltagende foreninger har oplevet en stigning i medlemstallet efter forløbene. Det er et klart tegn på, at interessen for bevægelse og fællesskab fortsætter langt ud over de enkelte forløb. Dette bidrager til at forebygge både fysiske og mentale udfordringer hos børn og unge.

Støtte til familier
For familier, der har brug for hjælp, er det glædeligt, at Åben Skole tilbyder børnene mulighed for at prøve sport uden økonomiske barrierer. Efterfølgende er der mulighed for familierne at søge støtte, evt. gennem kommunens fritidspas eller Broen, som kan hjælpe med at fortsætte aktiviteterne, hvad enten det er håndbold, fodbold eller gymnastik.

Artiklen fortsætter under annoncen

At se hele mennesket
Det er vigtigt, at vi ser hele mennesket – både børns fysiske udvikling og deres sociale og mentale velvære. Åben Skole-projektet er ikke kun en mulighed for fysisk aktivitet, men også en forebyggende indsats, der fremmer sundhed og trivsel. Ved at fokusere på både den fysiske og mentale sundhed, skaber vi fundamentet for et sundt og bedre liv for vores børn og unge.

Politisk opbakning og fremtidsperspektiv
Jeg er glad for, at projektet har fået politisk opbakning og nu er blevet forlænget til og med første halvdel af 2028. Fokus er på at sikre, at endnu flere børn og unge får glæde af de positive oplevelser, samtidig med at samarbejdet mellem skoler og foreninger styrkes.

Artiklen fortsætter under annoncen

En langsigtet investering i sundhed og trivsel
Der er noget særligt ved at se, hvordan bevægelse kan skabe glæde og energi – ikke kun for børnene, men også for deres familier. Det er en indsats, der gør en forskel for både den enkelte og for hele kommunen, og som lægger fundamentet for et sundt og bedre liv i fremtiden.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...