Læserindlæg: Aase Nyegaard takker borgerne omkring Himmark

23. januar 2020 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Aase Nyegaard, Teknik- og Miljøudvalgsformand, skriver:

Kære borgere, der var til mødet om trafik Himmark tirsdag aften i Svenstrup Forsamlingshus.

I min velkomsttale til borgermødet om Nordals Resort, hvor der var ca. 450 personer til stede sagde jeg følgende:

“Vi kan ikke gennemføre et projekt i den her størrelse uden at få hjælp fra jer borgere. Mange af jer har jeres daglige gang i området, og det er jer der er eksperter i, hvad der sker i lokalområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at vi kan få udarbejdet den bedst mulige miljørapport, har vi brug for input til, om der er særlige forhold, der skal behandles i processen.

Er der øvrige emner, som bør belyses i den samlede miljøvurdering og miljøparametre, som er særligt relevante i forhold til forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan samt realisering af det konkrete projekt”

Tirsdag aften blev det bevist, at både Sønderborg Forvaltning, Rambøl og Nordals Resort har lyttet til de bekymringer, der er kommet frem både med hensyn til trafik i etablerings- og driftsfasen gennem Himmark. Samtidig har borgerne gjort det, de skal, de er nemlig kommet med et konstruktivt forslag til en anden vejføring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tak til alle jer, der har brugt tid på at lave et alternativt forslag. Det er dejligt at opleve et sådant samarbejde om Sønderborg Kommunes vigtige satsning på turisme og arbejdsplader på Nordals.

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...