Læserindlæg: Administration er også velfærd – og virkelige mennesker

Arkivfoto. Sissel Vinther

Arkivfoto. Sissel Vinther

30. juni 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Susanne Blegvad Posselt, spidskandidat for SF, skiver

Læserindlæg: Bag de faldende tal gemmer sig virkelige mennesker

I debatten om Sønderborgs administrationsudgifter fremhæves det, at vi har været gode til at holde dem nede. Det er rigtigt, at vi fortsat ligger under både Haderslev, Aabenraa og landsgennemsnittet, som det fremgår af de kommunale nøgletal fra Indenrigsministeriet.

Men tallene viser også noget andet: Udgifterne i Sønderborg er ikke faldet siden 2022 og ligger nu på 8.860 kroner pr. indbygger, mens gennemsnittet er 9.173 kroner. Det er fornuftigt med fokus på effektivitet – men vi skal ikke bilde os selv ind, at vi sparer os til en bedre velfærd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg vil minde om, at ’administration’ ikke bare er papir og systemer. Det er også mennesker. Mange af dem er HK’ere, som hver dag får kommunens hjul til at dreje – fra sagsbehandling til skolekontorer og borgerservice. De løfter opgaver, der ofte er usynlige, men som er afgørende for, at skoler, ældrepleje og social indsats kan fungere.

Mange af de administrative stillinger i kommunen – især på HK-området – har også fungeret som rummelige arbejdspladser for mennesker i jobtræning eller fleksjob. Mennesker, som måske har haft svært ved at finde fodfæste andre steder, men som har gjort en mærkbar forskel i hverdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På min skole mistede vi en kær kollega, da der blev skåret. Hun var en kvinde i 30’erne med en diagnose, som startede i jobtræning og endte med at blive ansat på biblioteket. Hun gjorde en kæmpe forskel – for eleverne, for os kolleger og for fællesskabet. Men da administrationen skulle beskæres, var det hende, vi mistede. Et tab, vi stadig mærker.

Den historie minder mig om, at velfærd ikke kun handler om de store tal, men om mennesker, fællesskab og tryghed i hverdagen. Effektivitet er vigtig – men det er kvalitet og omsorg også.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som SF’s spidskandidat vil jeg arbejde for balance: Ja, vi skal have styr på økonomien. Men vi skal også have råd til en administration, der kan understøtte både skoler, ældrepleje og sagsbehandling – og rumme mennesker, som gør en forskel, selvom de ikke altid passer ind i standardkasserne.

I SF arbejder vi for, at der skal være balance: Ja, vi skal bruge pengene klogt – men vi må ikke glemme, at god velfærd kræver mennesker. Også dem, der arbejder bag kulissen og måske ikke fylder i budgetdebatten, men som fylder meget i hverdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...