Læserindlæg: Alle skal kunne stemme – også dem med særlige behov

Arkivfoto

Arkivfoto

25. maj 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Vivi Brit Nielsen, byrådsmedlem for Venstre, skriver

Læserindlæg: Tilgængelighed ved valg – en indsats for alle

Det er glædeligt, at der allerede er gjort meget for at sikre tilgængelighed ved kommunalvalg og Ældrerådsvalg. Handicapvenlige adgangsforhold og muligheden for at stemme fra bilen med hjælp fra valgstedets personale er gode eksempler på initiativer, der gør det muligt for flere at deltage. Det er et vigtigt skridt for at styrke både fællesskab og demokrati.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilgængelighed handler både om fysiske rammer og psykiske rammer. Mange med usynlige handicap, psykiske udfordringer, hjerneskader eller følger efter sygdomsforløb – herunder også følgevirkninger efter kræftforløb – har særlige behov, som kræver særlige løsninger.

En udfordring for mange i disse målgrupper er hjernetræthed, som kan gøre det svært at bevare koncentrationen, navigere i stressede omgivelser eller træffe hurtige beslutninger. Her kan solsikkesnoren tænkes ind som en mulighed for at synliggøre, at der kan være behov for lidt ekstra hjælp. Det er helt afgørende at skabe ro, tryghed og gode rammer, så stemmeafgivelsen bliver en positiv og tryg oplevelse for alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det handler selvfølgelig om at sætte et kryds på stemmesedlen, men det handler også om at kunne gøre det – på en måde, der tager hensyn til den enkeltes behov. Samtidig er det vigtigt at undgå, at rammerne bliver så komplekse eller overvældende, at det virker uoverskueligt og får nogle til at vælge det fra.

For mange med særlige udfordringer er det ikke en selvfølge i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at valgdagen bliver tilgængelig for flest muligt, så alle føler sig inkluderet i fællesskabet og kan deltage på lige fod.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det ville være ønskeligt at kunne iværksætte små tiltag allerede til valgdagen i november. Men der er flere forhold, der skal tages højde for, før det kan lade sig gøre. Blandt andet skal lovgivningen undersøges grundigt for at afdække, hvilke muligheder der reelt findes. Derudover er det vigtigt at tænke et passende budget ind, så alle løsninger kan gennemføres ansvarligt og med kvalitet.

Fra kommunalvalget 2025 og frem til næste valg i 2029 bør der arbejdes for bedre tilgængelighed, så der kan findes løsninger, der hjælper denne målgruppe. Når flere får mulighed for at deltage og føle sig inkluderet, bliver både demokrati og fællesskab styrket. Det handler om, at alle har muligheden for at være med og kunne afgive deres stemme på lige fod med andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er det vigtigt for mig, at der arbejdes videre og findes gode løsninger til denne målgruppe.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...