Læserindlæg: Attraktive boliger og virksomheder giver kommunen et styrket indtægtsgrundlag

26. september 2022 Debat Skrevet af: Redaktion

Borgmester Erik Lauritzen skriver:

Vi skal hele tiden have øje på indtægtsgrundlaget i Sønderborg Kommune, så vi kan skabe et attraktivt område at bo i samt velfærd for borgerne. Det er ikke en opgave, vi i Byrådet kan løse selv. Men vi spiller en væsentlig rolle for at få det til at lykkes. Et vigtigt redskab for os som Byråd er kommuneplanen, der sikrer de rette rammer for at skabe vækst og udvikling, og for mig er de to væsentligste emner i kommuneplanen at skabe attraktive boliger og attraktive muligheder for virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Attraktive boliger

Der er heldigvis bygget mange attraktive boliger i hele Sønderborg Kommune. Byrådet har sammen med stærke projektmagere og investorer skabt en god udvikling. Meget er sket i Sønderborg By med nye bydele i og ved Byens Havn i Sønderborg og den tidligere JF-grund i midtbyen for blot at nævne nogle. Der er dog også et ret stort fokus på – fra mange sider – at udvikle attraktive boliger i hele kommunen fra Nordborg, til Gråsten og Broager og flere andre steder. Det skal vi som politikere fortsat holde fokus på, og jeg vil opfordre bygherrer til at melde ønsker til mulige projekter ind, som vi kan tage højde for i kommuneplanen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Heldigvis ser det ud til, at vi har fået sat prop i befolkningsnedgangen, hvilket skyldes alle de gode ting, der er sket i Sønderborg-området de seneste år. Vi ved, at attraktive boliger er et af de første skridt for at styrke bosætningen, og derfor er det også en meget væsentlig del af Byrådets vision. Bosætningspolitikken sikrer flere tilflyttere og samtidig et nødvendigt bedre indtægtsgrundlag i kommunen. Så det gælder hele tiden om at have muligheder, så folk kan finde lige netop den boligform, der passer til dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Attraktive muligheder for virksomheder

Derudover skal vi i Byrådet have et stærkt fokus på at skabe attraktive muligheder for virksomheder. For det er her, vi kan hjælpe med at skabe vækst og udvikling i Sønderborg Kommune ved at sikre de rette arealer, infrastruktur og betingelser for virksomhederne. De er både direkte, men også indirekte, garant for der skabes udvikling og vækst i vores kommune. Både ved egen produktion men også ved køb af varer og ydelser hos underleverandører og servicefunktioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der sker en transformation af arbejdsstyrken i disse år, hvor stillingsbeskrivelserne har forandret sig. Derfor er det vigtigt, at vi som kommune kan understøtte områdets dygtige virksomheder med at skaffe kvalificeret arbejdskraft inden for automatisering, digitalisering og robotter. Der kræves mere og mere specialiserede medarbejdere med en anden uddannelse end tidligere. Det er kun glædeligt, for specialisterne får en højere løn, og det er med til at give et højere skattegrundlag i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

I det hele taget er Sønderborg-området godt i gang med en transformation som ikke mindst skyldes, at mange af områdets virksomheder går foran i udviklingen. Med store investeringer, men også gennem gode partnerskaber på en lang række områder. Sammen har vi skabt attraktive uddannelser i Sønderborg-området og gennem et intensivt samarbejde har vi skabt en grøn succes med Project Zero. Partnerskaberne sker på en lang række, andre områder som blandt bolig- og kulturområderne. Alt sammen noget, der giver vækst og udvikling i Sønderborg Kommune.

Kommuneplanen er lige nu i proces og skal vedtages om et halvt års tid. Den er Byrådets og dermed Sønderborg Kommunes redskab for at skabe og understøtte gode rammer for attraktive virksomheder og boliger. Jeg vil arbejde benhårdt for at sætte fokus på de to emner, jeg netop har beskrevet, fordi det er dem, der sikrer et højt indtægtsgrundlag nu og i fremtiden, der sikrer vores velfærdssystem og dermed gør Sønderborg Kommune til et godt sted at være hjemme. For både virksomheder og indbyggere.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...