Læserindlæg: Budgetforliget tilsmiler Nordals på en række områder

10. oktober 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Jimmy Søndergaard Simonsen, Venstre, skriver:

Nordals er et område, hvor vi satser massivt på turisme i fremtiden. Derfor har området også brug for et stort løft, et løft som er sat i gang med masterplanen ’Et helstøbt Nordals’ i 2020, en plan der dækker over Nordborg, Havnbjerg og Guderup, en plan som udviklingsforum Nordals driver med en række fantaktiske lokale ildsjæle.

Derfor er det selvfølgelige glædeligt at der er sat tre millioner kroner af i 2024 og også tre millioner i 2025 til Masterplanen. Godt nok i den nedre ende af, hvad jeg og Venstre havde ønsket for at udviklingen rigtig skal rykke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men sammen med nyheden om at Nordborg er udpeget 1 af 14 mulige projekter som ’Frie bymidter’ til at skabe mere liv i bymidten.

En ansøgning med en samlet plan og spændende tanker om Nordborg bymidte, et multikulturhus med bibliotek, borgerservice og så videre er en mulighed for at give masterplanen en boost. Alt det skal også ses sammen med at Nordalsskolens renovering kommer op i gear med seks millioner kroner i 2024 og 23 millioner i 2025 – i alt i overslags årene 73 millioner og ikke mindst, så må vi ikke glemme alle de private aktører, som er i gang med at udvikle i byen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er også tænkt ind i den boligmangel, vi ser i vores område, især på små almene boliger, hvor der er et stort pres med lange ventelister. Derfor er det også glædeligt, at der er tænkt ældrevenlige boliger ind på den gamle plejehjemsgrund ved Østerhaven.

Det er vigtigt, at der er plads til at dem, der ønsker at sælge deres parcelhus også har en mulighed for at finde en mindre lejebolig i nærområdet. Jeg tror på, at rigtig mange ønsker at blive i deres nærområde, når huset bliver for stort.

Artiklen fortsætter under annoncen

At der også er sat penge af til videre udvikling af Naturparken Nordals, så vi kan på sigt få et sammenbinde stisystem i området, så vi kan få den fulde værdi af Naturparken, er glædeligt.

Sidst, men ikke mindst, har vi i Venstre har igen for kæmpet en gratis turistbus på plads i sommersæsonen, og håbet er her, at Teknik, By og Boligudvalget, som skal behandle sagen, også vil se på ruten, som i dag kører Dyvig-Nordborg og Universe, om det ikke også er muligt at køre til vores sommerhusområder og Naturparken i fremtiden.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...