Læserindlæg: Byrådets mødekultur trænger til en digital opstramning

Arkivfoto

Arkivfoto

31. oktober 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Erik Lorenzen, Broager, byrådsmedlem for Socialdemokratiet, skriver:

Læserindlæg: Vi er de voksne og skal være det gode eksempel

Mental og digital sundhed er en væsentlig forudsætning for et godt liv. Al forskning viser at mobilen og de sociale medier skaber afhængighed og flere vil med tiden få svært ved at koncentrere sig. Vi stiller krav til mindre skærmtid i vores dagtilbud og alle skoler har indført mobilfri undervisning. Resultatet er bedre undervisning og mere socialt samvær med de personer, man er i rum og selskab med.

Artiklen fortsætter under annoncen

I gennem længere tid har jeg observeret at brugen af mobilen bliver mere og mere ’normalt’ under byrådsmøder, på udvalgsmøder og ved byrådets temamøder.

Det er fint at være fysisk til stede, men endnu bedre, hvis man også er mentalt til stede. Jeg prøvede under punktet generelt, på vore byrådsmøde i februar 2025, at tale til fornuften og håbede på en frivillig opstramning af den dårlige mødekultur, vi efterhånden har tillagt os.

Det blev mødt med både hovedrysten og skuldertræk, men dog også flere anerkendende tilkendegivelser. Det har bare ikke medført en ændring af den dårlige mødekultur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg bliver nok af mange set som et levn fra fortiden, men er dog af en skoleleder i Kolding blevet betegnet som værende foran tiden. På hans skole havde han med stor succes indført mobilfri personalemøder og det bliver fremtiden.

At være valgt til byrådet er borgerligt ombud og borgerne bør kunne forvente at udførelsen af dette hverv har højeste prioritet. Vi holder møder af 2-4 timers varighed og det bør ikke være et problem at koncentrere sig om dagsordenen og afviklingen af denne. Vi lønnes for dette arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis jeg af borgerne får lov til, at være en af de 31 der får et mandat til det kommende byråd, vil jeg på et af de første byrådsmøder i 2026 få et beslutningspunkt på dagsordenen. At vi under møder kun har den PC eller den IPad på bordet, der er nødvendig for at mødet kan afvikles på en god måde.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...