Lykke og Flemming Nielsen, Egernsund, skriver:
Ingen vil næppe finde på at beskylde regionsrådsformand Carl Holst for at have snavsede hænder. For i det tempo, han “vasker hænder” i diverse, kontroversielle sager, må hænderne da snart være slidt op.
Sagen om sygeplejeskolen er skyllet ud i glemmebogen.
Det seneste eksempel på hans løb hen til håndvasken fik man i en lokal avis 24. april. Her kritiserede formanden for soldaterforeningerne, Karl Erik Nielsen, med rette, at ingen repræsentant(er) for soldaterforeningerne den 18. april på Dybbøl var inviteret til de mange “events” såsom frokost, middag, gudstjeneste og koncert.
Og er der nogle, der har været trofaste for ikke at glemme mindet om krigen i 1864 i almindelighed – og begivenhederne på Dybbøl samme år i særdeleshed – er det soldaterforeningerne (som vi ingen tilknytning har til overhovedet).
De trofaste blev valgt fra
Naturligvis var det svært at finde plads til en enkelt repræsentant for soldaterforeningerne, når der skulle være plads til de gode folk fra Region Syddanmark, delstaten Slesvig-Holsten, Industrie- und Handelskammer zu Flensburg og Udviklingsråd Sønderjylland.
Det var disse institutioner, som i 2011 gramsede jubilæumsarrangementet på Dybbøl til sig – på Region Syddanmarks initiativ. Hen overhovedet på de nationale, historiske og folkelige institutioner i landsdelen, som – ligesom soldaterforeningerne – har plejet mindet om de
mange faldne soldater fra Dybbøl.
Gad vidst, hvad Dybbøl 1864 har sagt Industrie- und Handelskammer zu Flensburg før 2011?
Og det var en provokation i sig selv, at en organisation uden for Sønderjylland – i Vejle – bemægtigede sig arrangementet.
Tager ikke ansvar
Men det er jo altsammen historie nu og kan ikke gøres om. Det ynkeligste ved det hele er dog, at Carl Holst i sagen med de – med rette – skuffede soldaterforeninger, sender aben videre til vicedirektør i Region Syddanmark, Lene Borregaard, med begrundelsen, at “den del af planlægningen har jeg ikke haft med at gøre”.
1864 sendte også Carl Holst til håndvasken nogle gange.
Ingen er næppe i tvivl om, at Holst i detaljer har vidst og godkendt, hvem der deltog i de forskellige “events”. Det endelige ansvar om noget sådant tages ikke af en ansat, men af den øverst ansvarlige politiker.
Sygehusene
Vi oplevede det samme “flyverskjul”, da det snerpede til i sagen om flytningen af sygeplejeskolen i Sønderborg til Aabenraa. Da erklærede regionsrådsformanden sig – ganske bekvemt – inhabil.
Selvom regionsrådsformanden har en hel hær af journalister og andre skribenter til rådighed, vil han aldrig kunne ændre vores opfattelse af, at han hellere skulle arbejde for at skabe et ordentligt sygehusvæsen i Syddanmark end at rende rundt på Dybbøl sammen med de kongelige. Allerede nu gruer vi for, hvad han kan finde på for at pleje sit ego, når det snart er hundrede år siden, at tusindvis af danske sønderjyder blev sendt ud i en krig, som ikke var deres.
Uanset, hvor mange personlige stemmer, Carl Holst har kunnet kan bryste sig af ved diverse valg, er han efter vores opfattelse – som politiker – en ynk.
