Læserindlæg: Derfor vil Venstre ikke hæve skatten

6. september 2013 Politik

Borgmesterkandidat Peter Hansen, Venstre, skriver:

Venstre har sagt nej, til at deltage i de fortsatte forhandlinger om kommunens budget i 2014. Det har vi, fordi et flertal bestående af Socialdemokraterne, SF og de to løsgængere vil hæve kommuneskatten med op imod 95 mio. kroner. Venstre vil ikke hæve skatten, fordi skatter koster arbejdsplader, fordi tiden ikke er til at skabe utryghed om almindelige menneskers privatøkonomi, og fordi en skattestigning på så højt et beløb, vil gå ud over forbruget og detailhandlen i kommunen.venstre

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvorfor en skattestigning er en dårlig idé, kom tydeligt frem, da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i mandags besøgte Linak. Her opfordrede tillidsrepræsentant Hanne Kliver Anker regeringen til at lave skattelettelser, rettet mod dem der tjener mindst. Samme dag var Danish Crowns medarbejdere klar til at gå markant ned i løn, for fortsat at sikre deres arbejdspladser.

Skal vi sikre industriarbejdspladserne i Sønderborg kommune, er vejen frem ikke at tage flere penge op af hårdtarbejdende menneskers lommer. Det betyder kun, at de har færre penge at skabe forbrug og efterspørgsel for. Vi skal i stedet skabe tryghed og sikkerhed om kommunens borgeres privatøkonomi, lette omkostningerne for virksomhederne og bidrage til at skabe flere arbejdspladser i Sønderborg kommune. For hvis vi ikke først og fremmest sikrer vores lokale arbejdspladser, er der ikke råd til gode skoler, daginstitutioner og en værdig ældrepleje. Derfor siger Venstre nej til skattestigninger.

Skrevet af: Ole [email protected]
6. december 2023 Politik, Sønderborg

Tysk rederi vil sejle faste ture mellem Flensborg og Sønderborg

6. december 2023 Politik

Et tysk rederi har henvendt sig til Sønderborg Havn og Sønderborg Kommune med ønske om at starte en fast turbåd mellem Flensborg og Sønderborg fra midten af marts måned. Rederiet ønsker at sejle to til tre gange dagligt med op til 50 passagerer mellem Flensborg og Sønderborg til ultimo oktober. Sikkerhedsregler siger, at området, hvor […]

Læs mere...