Læserindlæg: En tvivlsom sejr over ghettolisten

Nørager/Søstjernevej. Arkivfoto

Nørager/Søstjernevej. Arkivfoto

12. februar 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Johanna-Maria Precht, Sønderborg, skriver:

Læserindlæg: Vi i lever i hårde tider. Trump ødelægger vores drøm om at være USA’s kæledægge, regeringen vil finansiere krudt og kugler med en krigsskat, og en pakke smør koster efterhånden 30 kroner.

Da leder man jo med lys og lygte efter gode nyheder, og de findes minsandten.

Sikken en glæde at læse, at boligområdet Nørager/Søstjernevej m.fl. ikke længere er at finde på ghettolisten, som godt nok for nyligt er blevet omdøbt til det meget mere mundrette parallelsamfundslisten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som tidligere beboer i Nørager drager jeg et lettelsens suk. Jeg har jo altid ment, at de såkaldte ghettokriterier ikke hører hjemme i et demokratisk samfund. At dele befolkningen op i gode ’vestlige’ og suspekte ’ikke vestlige’ indbyggere, kan umuligt bringes i overensstemmelse med hverken menneskerettighederne eller Grundloven.

Hvad skyldes det nu, at Nørager og Søstjernevejen m.fl. kom ned fra ghettolisten?

Er markant flere beboere kommet i løn og brød? Er antallet af veluddannede forøget? Er der nu mindre end 50 procent af lejerne, som har deres rødder i ’ikke vestlige’ lande?

Artiklen fortsætter under annoncen

Glæden fordufter hurtigt, når man ved, hvad den gode nyhed skyldes: Nørager opfylder ikke længere ghettokriterierne, fordi boligblokkene står så godt som tomme, efter at beboerne blev fordrevet og genhuset i andre boligområder.

Dermed opfylder området ikke længere et af hovedkriterierne, nemlig at huse over 1.000 mennesker.

Op til 10 boligblokke står nu til forfald og nedrivning i ubestemt fremtid, over 600 mennesker blev tvunget til at flytte, og lejeboligmassen i Sønderborg er blevet drastisk formindsket, mens efterspørgslen efter betalelige boliger er steget betragtelig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kræver megen fantasi at sælge dette som en god nyhed.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...