Læserindlæg: Giv Den Internationale Skole plads på Ahlmann-Skolen

Ahlmann-Skolen. Arkivfoto

Ahlmann-Skolen. Arkivfoto

21. juni 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Jimmy Simonsen, byrådsmedlem og borgmesterkandidat for Venstre, skriver:

Læserindlæg: Ahlmann-Skolen skal fyldes med liv – ikke reduceres til ét formål

På økonomiudvalgsmødet den 18. juni blev det godkendt, at SOSU DigiTech-uddannelsen her og nu placeres på Ahlmann-Skolen, så vi kan bevare uddannelsen i Sønderborg, når der nu ikke længere er plads til den på Alsion.

Derudover skal der etableres en sundhedscampus i afgrænsede dele af Ahlmann-Skolens bygningsmasse. Det er en vigtig beslutning – men det var også et vigtigt ændringsforslag, som SP fremsatte og DF, NB og Venstre bakkede op om.

Artiklen fortsætter under annoncen

For selvfølgelig kan bygningsmassen på Ahlmann-Skolen bruges til meget mere og andet end ét formål. Bygningen skal igen fyldes med liv. Og det blev præciseret i beslutningen – og selvfølgelig betyder det, at der også kan ses på, om bygningen kan rumme Den Internationale Skole, der er en vigtig brik af vores samlede skoletilbud i kommunen.

For os er det helt afgørende, at vi ikke kun tænker i én løsning. Ahlmann-Skolen er en stor og værdifuld bygning midt i Sønderborg, og vi skal sikre, at den bliver brugt bedst muligt. Derfor har vi foreslået, at Den Internationale Skole flytter ind. Skolen har selv interesse i det, og det vil give dem både bedre rammer og mulighed for vækst – samtidig med at der igen kommer lys og liv i skolebygningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis Ahlmann-Skolen kun omdannes til en bygning for begrænsede sundhedsuddannelser, kommer vi ikke op i gear. Store dele af bygningen vil risikere at stå og forfalde. Derfor giver det virkelig god mening at lade Den Internationale Skole rykke ind – og det burde alle partier i byrådet kunne bakke op om, for Den Internationale Skole er ikke ideologi.

Det er en nødvendighed i en kommune som vores, hvor mange virksomheder har højtkvalificerede medarbejdere fra hele verden, som er her en kortere eller længere periode med deres familie og derfor har brug for et internationalt skoletilbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sundhedsuddannelser og Den Internationale Skole kan godt gå hånd i hånd. Faktisk åbner det op for endnu mere synergi, når forskellige typer af læringsmiljøer samles under ét tag i et stærkt og attraktivt uddannelsesmiljø.

Også andre uddannelser som bioanalytiker, radiograf, lægesekretær og sygeplejerskeuddannelser kan med fordel placeres i huset – netop uddannelser, som Venstre længe har arbejdet for at vi får placeret i Sønderborg.

Derimod giver det ingen mening når det foreslås at flytte prøverummet til Ahlmannskolen. Det er et tilbud, vi har brugt millioner af kroner på at indrette og placere i Drift og Beredskab Sønderborg, hvor der er brug for let adgang og tilgængelighed – herunder mange handicapvenlige parkeringspladser, som på ingen måde findes i den smukke gamle skolebygning. Det samme gælder andre sundhedstilbud, der forudsætter handicap-venlig tilgængelighed som ikke forefindes på Ahlmannskolen

Artiklen fortsætter under annoncen

For Venstre er målet klart: Ahlmann-Skolen skal ikke stå tom. Den skal være et levende og aktivt sted, der bidrager til byens udvikling. Det kræver, at vi tænker helhedsorienteret og bruger bygningen fleksibelt.

Derfor glæder vi os til at der laves en konkret sag om udviklingen af vores internationale uddannelsestilbud i kommunen og at vi i det videre arbejde fortsat insisterer på, at Den Internationale Skole, og andre stærke uddannelsestilbud, tænkes med, når Ahlmann-Skolens fremtid formes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fortjener både bygningen og byen.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...