Læserindlæg: Kørestol eller scooter – alle skal kende færdselsreglerne

Arkivfoto

Arkivfoto

14. august 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Hanne Frederiksen, pårørende til en uddannet kørestolsbruger, Sønderborg, skiver:

Læserindlæg: Hensyn er godt, men viden er bedre.

Vi er mange, der har mødt dem i trafikken: De gangbesværede og kørestolsbrugere, der kører ud på vejen, imod færdselsretningen eller pludselig krydser cykelstier og fodgængerfelter uden at orientere sig. Nogle opfører sig som fodgængere, andre som biler og enkelte som om de er med i et usynligt formel 1-løb.
Det skaber forvirring, og i værste fald farlige situationer, både for dem selv og for andre trafikanter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi taler sjældent om det. For når det handler om mennesker med handicap, er vi som samfund ofte præget af stor overbærenhed – måske endda berøringsangst. Det er, som om vi ikke helt tør tage hul på samtalen, fordi vi er bange for at virke ufølsomme eller diskriminerende.

Vi vil så gerne være rummelige, og det skal vi også være, men rummelighed må ikke blive en sovepude, hvor vi lader stå til af frygt for at støde nogen.

Er det i virkeligheden rimeligt? Hverken over for de handicappede eller resten af samfundet, at vi lader stå til, når det gælder noget så grundlæggende som sikkerhed i trafikken? Hvorfor ser vi det nærmest som en selvfølge, at personer med handicap ikke skal mødes af de samme forventninger som alle andre trafikanter? Er det et udtryk for ægte hensyn eller er det, lidt kynisk sagt, en slags velmenende ’nå-ja’-ligegyldighed?

Artiklen fortsætter under annoncen

Når vi skaber et skel mellem ’dem’ og ’os’ og uanset hvor venligt det er ment, risikerer vi at tage ansvaret fra mennesker, der faktisk både har evnen og viljen til at tage del i fællesskabet på lige vilkår. Er det ikke mere respektfuldt at behandle mennesker lige? Også når det indebærer, at man skal lære færdselsreglerne og tage ansvar i trafikken?

Det handler ikke om at pege fingre. Det handler om at tage ansvar.

Mange af de elkøretøjer, der i dag bruges af gangbesværede, som f.eks. scootere og el-kørestole, kan komme op på ret høje hastigheder og bevæger sig i både fodgænger-, cykel- og biltrafikken. Det er ikke længere kun gangbesværede, der kører i dem. Flere og flere vælger at købe en elscooter eller en kabinescooter som et billigere alternativ til en bil eller for at undgå at skulle tage kørekort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi kan ikke se, om du er gangbesværet, men vi kan se, at du kører farligt! Tvivlen betyder, at vi automatisk sætter alle i samme bås, selvom deres forudsætninger kan være vidt forskellige. Resultatet er, at en voksende gruppe trafikanter kan færdes med motorkraft midt i trafikken uden nogen form for krav til viden, færdselstræning eller trafiksikkerhed. Det giver ingen mening.

Jeg foreslår, at vi indfører et krav om undervisning i færdselsregler og trafiksikkerhed for brugere af elkøretøjer! Dette uanset om de er gangbesværede eller ej. Ikke som en straf, men som en beskyttelse. For både dem og os andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

At tage hensyn handler ikke kun om at give plads. Det handler også om at sikre, at alle ved, hvordan man færdes trygt i fællesskabet. Det skylder vi hinanden.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...