Læserindlæg: Kritik af inklusionsindsatsen i Sønderborg Kommune

Arkivfoto

Arkivfoto

21. januar 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Susanne Blegvad Posselt, Broager, kandidat for SF Sønderborg, skriver

Læserindlæg: Sønderborg Kommune har stort fokus på inklusion, men desværre mangler der konkrete ressourcer til at gøre de flotte intentioner til virkelighed. Kommunen hævder, at børn med særlige behov som ADHD og autisme tilbydes tilpasset undervisning, men når kurser for lærere og pædagoger igangsættes, er der ikke afsat tilstrækkelige midler til at understøtte det i praksis. Skolerne kæmper allerede med stramme budgetter og mangel på personale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er frustrerende, at inklusion fremmes som et mål uden at sikre de nødvendige ressourcer. Hvordan kan lærere forvente at håndtere elever med særlige behov, når de ikke har den rette støtte? Uden flere hænder og den nødvendige tid til forberedelse, bliver inklusion hurtigt en teoretisk ambition frem for en praktisk mulighed.

I SF mener vi, at inklusion ikke må være en spareøvelse. Vi ønsker maks. 24 elever i klasserne og mener, at børn med særlige behov ikke må tvangsinkluderes, men skal have mulighed for specialiseret undervisning, hvis det er det bedste for dem. Lærerne skal have tid til forberedelse af og støtte til at tilbyde differentieret undervisning og støtte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inklusion skal være mere end ord. Det kræver konkrete investeringer i ressourcer, personale og uddannelse for at sikre, at alle børn får den opmærksomhed, de behøver.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

5. juni 2026 112, Sønderborg

Kørte over for rødt og ramte cyklist

5. juni 2026 112

Politiet fik torsdag klokken 11:56 en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Ringgade og Damgade i Sønderborg. En 53-årig kvinde fra Sønderborg kom kørende ad Ringgade i nordvestlig retning, da hun kørte frem for rødt lys og ramte en cyklist, som havde grønt lys og kom cyklende ad Damgade. “Den 70-årige kvinde på cyklen […]

Læs mere...