DEBAT: LA-Ungdom i Sønderborg tror på lettelse af topskatten

18. oktober 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

SønderborgNYT har modtaget følgende læserindlæg fra Anders Osther, Liberal Alliances Ungdom:

Politikere og kommentatorer på Christiansborg forsøger at bilde den danske befolkning ind, at en lettelse af topskatten ikke vil understøtte hele landet og kun gavne nogle få borgere og ikke skabe hverken øget økonomisk aktivitet eller vækst.

Det er simpelthen ikke korrekt.

Faktisk forholder det sig således, at topskatten er en af de mest skadelige skatter vi har. Den hæmmer nemlig lysten til at yde en ekstra indsats, tage en længere uddannelse, flytte til Danmark som højtlønnet udlænding og samtidig dyrker topskatten fundamentalt set en kontraproduktiv jantelovsmentalitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor vil en sænkning af topskatten betyde ganske meget for vores land, da der vil komme langt mere begejstring og initiativlyst.

Ifølge EB’s beregninger vil der ske følgende i Sønderborg Kommune når Liberal Alliance kommer igennem med sit ønske om en 5 pct. lettelse af topskatten for alle:  I Sønderborg Kommune betaler 7 pct. af befolkningen topskat.

Efter lettelsen vil staten opkræve 49 millioner kroner mindre i skat fra vores kommunes borgere.

Disse penge vil blive brugt af de borgere som selv har tjent dem, frem for at gå til spilde i en labyrint af bureaukrati og politiske lappeløsninger. Nogle vil bruge deres skattelettelse på at øge deres forbrug til gavn for det lokale forretningsliv, medens andre vil investere i virksomheder til gavn for beskæftigelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Boligejerne vil måske gøre noget mere ud af deres bolig til glæde for byens udseende, huspriserne, og dermed kommunens attraktivitet. Jeg ser frem til skatteforhandlingerne, for der kommer nemlig ikke et valg, men en lettelse af topskatten. Vi har nemlig brug for begejstring her til lands.

Deltag  i debatten på SønderborgNYTs Facebookside.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...