Læserindlæg: Ligestilling i Sønderborgs byråd halter – det skal vi ændre

Politiker mener flere kvinder i byrådet er en gevinst for Sønderborg

Politiker mener flere kvinder i byrådet er en gevinst for Sønderborg

12. marts 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Charlotte Prösch, den konservative vælgerforening, Sønderborg, skriver:

Læserindlæg: 8. marts – kvindernes internationale kampdag – netop afholdt.
I Danmark er vi nået langt med ligestillingen på mange områder. Og hurra for det. Men i Sønderborg halter det med ligestillingen i byrådet. Al forskning viser, at med en mere ligelig kønsfordeling fremmer man bundlinjen/ resultaterne.

Derfor skal vi til det kommende kommunalvalg have valgt flere kompetente og visionære kvinder ind i byrådet til gavn for byens borgere og de borgernære mærkesager som folkeskolen og ældreplejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal have investeret klogere og stærkere i folkeskolen. Det nuværende byråd har i mange år forsømt dette vigtige område. P.t. bryster man sig af at man gør noget, men det er for de midler som folketinget har tilført kommunerne, for at rette op på fagene dansk og matematik.

En klog strategi i kommunens bosættelsesstrategi er gode og velfungerende folkeskoler, det betyder alt for unge familier.

Hos de konservative ønsker vi en fast 2-lærerordning i 1. 2. og 3. klasse. Børnene skal opleve succes, knække koderne, så de trives bedre. Vi skal undgå at opleve, at ca. 15% ikke kan bestå 9. klasse i dansk og matematik og derfor heller ikke kan tage en ungdomsuddannelse. For det er noget der virkelig koster for kommunekassen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har flere ønsker og vil også arbejde for:

At tilbageføre besparelserne i ældreplejen
At revurdere raketudgifterne til det specialpædagogiske område, alle kan ikke få alt.

Så kære kvinder, lad os kæmpe for og få større visioner ind i byrådet d. 18. november 2025.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...