Læserindlæg: Når vi bygger for børn, bygger vi for fremtiden

Arkivfoto

Arkivfoto

7. juni 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Sarah Leiendecker, byrådskandidat for Slesvigsk Parti og næstformand for forældrerådet i Den tyske Børnehave i Broager, skriver:

Læserindlæg: Bedre læringsmiljøer – for vores børn

De seneste år har vi prioriteret investeringer i nye skoler og daginstitutioner, hvilket har resulteret i et byggeboom, der også omfatter den tyske skoleforening. I 2019 åbnede fx en ny tysk børnehave i Broager, og i januar 2025 flyttede børnene fra børnehaven i Rinkenæs til nye, moderne rammer på Bomhusvej i Alnor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette giver knap 110 børn bedre muligheder for udfoldelse i et inspirerende miljø – både ude og inde. Også den tyske børnehave i Sønderborg flytter denne sommer ind i en ny, indbydende bygning med moderne faciliteter og en fantastisk udendørs legeplads.

Sønderborg Kommune tilbyder et attraktivt dagtilbud og mangfoldigt skoleudbud med folkeskoler, fri- og privatskoler til glæde for børn, forældre og samfundet som helhed. Bedre bygninger skaber bedre rammer for leg, læring og trivsel, og med inspirerende læringsmiljøer styrker vi lokalsamfundet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg synes, det er positivt, at skoleforeningen – ligesom kommunen – bygger for fremtiden og investerer i moderne læringsmiljøer, der understøtter nutidig pædagogik. Investeringerne i fremtidens læringsmiljøer vidner om en kommune, der tager ansvar for børnenes fremtid. Netop dét arbejder Slesvigsk Parti for, og vi værdsætter partiernes samarbejde om et markant løft af folkeskolerne gennem “Skolernes Årti.”

Det er stærkt, at der investeres i vores skoler – også i Augustenborg, Nordborg og Gråsten Skole, der står foran en større modernisering og renovering. Andre eksempler er Nybøl Børneunivers, der åbnede i 2017 og nu udvides med flere klasselokaler samt Rinkenæs Børneunivers.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spørger man mig, danner det fundamentet for et godt børneliv og en kommune i vækst, som tiltrækker og fastholder børnefamilier. Slesvigsk Parti arbejder for bæredygtige og trygge rammer for børn tæt på hjemmet. Investeringer i nybyggeri og renovering sikrer dem den bedste start på livet.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...